Tuesday, April 1, 2014

At samles...



Jeg er heldig! Jeg tænker ofte på det, når jeg samles med mine børn om eftermiddagen. Lige nu går de ikke på fritidshjem, så vi har rigtig meget tid sammen. De to store er hjemme senest klokken 14.00 hver dag, og så henter jeg Martha i børnehaven, og vi samles og drikker te, taler om vores dag, læser historie osv.
Bagefter løber børnene gerne hver til sit alene eller sammen med legekammerater, og jeg får lavet, hvad jeg skal!

Jeg synes, at det er så vigtigt at samles flere gange hver dag, så vi prioriterer, at vi alle sidder sammen i ro og spiser vores morgenmad, at vi sidder sammen om eftermiddagen og igen til aftensmaden...

I eftermiddags tog vi til stranden og fandt muslingeskaller og gik tur langs vandet. Pigerne legede med de dukker, som jeg har lavet sammen med mine yndlings-sydamer i søndags. Jeg er ved at lave dukker til 'Snehvide og de syv små dværge'.

Solen stod højt på himlen og luften duftede af forår! Det har været en dejlig dag. 

14 comments:

  1. Jeg er helt enig i dine tanker om at samles. Her er spiser vi også altid morgen- og aftensmad sammen, og jeg vil godt blive bedre til at have en stund ved spisebordet efter vi har hentet Thore i skole kl. 15, hvor vi spiser lidt og snakker.

    Dejlige billeder af børnene, elsker køkkenbilledet og så søde eventyrfigurer :)

    Stort kram

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak;o) Jeg synes det er så rart om eftermiddagen, og godt hvis man kan finde tiden.

      Kram til dig!

      Delete
  2. Her i huset gør vi også meget ud af, at være sammen til morgen mad + aftensmad.... det er vigtigt i en travl hverdag!! Om eftermiddagen, når vi det desværre ikke!!
    Tænker også tit på de børn, som går til mange fritids aktiviteter..... hvornår er de sammen med familien??
    Sikke nogle fantastiske billeder fra jeres eftermiddag!!

    VH Louise

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, det må virkelig være en udfordring. Her har vi besluttet os for, at de kun har en fritidsaktivitet -MAKS to i løbet af ugen. Kan mærke, at de har nok af ting de skal, så jeg føler virkelig, at de også bare skal have tid, hvor de kan gøre det de har lyst til...

      Tak for kommentaren!

      KH Lisbeth

      Delete
  3. Jeg er så enig med dig! Det er uvurderligt at samles som familie - skøn tradition :-)

    ReplyDelete
  4. Jeg er helt enig - det er vigtigt at samles og have tid til at snakke og bare være sammen. HDD arbejder desværre så langt væk fra, hvor vi bor, at han kun kan nå at være med om aftenen, men til gengæld prioriterer jeg langsomme morgener og hyggelige eftermiddage med ungerne benhårdt.

    Ser ud til at være en skøn eftermiddag ved stranden - gid vi boede tæt nok på sådan en til lige at tage en sviptur derned en helt almindelig eftermiddag. Og waouw nogle fine dukker! Du laver de smukkeste ting!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tusinde tak! Elsker virkelig de rolige morgener, så vi øver os hele tiden i at komme op af sengen i god tid og det lykkes de fleste dage;o)

      Delete
  5. Dejligt indlæg :) Vi sidder også ved bordet morgen og aften som minimum :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, man må bare sørge for at have mange samlings-stunder;o) Tak for kommentaren!!

      Delete
  6. Uh, jeg er altså lidt misundelig (meget) på jeres rolige eftermiddage....!
    KH

    ReplyDelete
  7. De dukker er dog bare de fineste, jeg længe har set :)

    Er det nogen, du kommer til at sælge af? Det gør du måske allerede, jeg smutter lige ind og kigger i din shop :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak;o) De er nok til Marthas børnehave, når de alle er klar;o) Måske en dag, når jeg har god tid, må jeg lave nogle til butikken!!

      Delete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!