Monday, March 17, 2014

Store Balletskoledag og lidt tanker om pli...

I de sidste tre weekender har der været 'Store Balletskoledag'. På 'Store Balletskoledag' samles alle landets balletskoler og danser på Det Kongelige Teater.
I går var det Almas tur til at danse, og hold op hvor hun har glædet sig. Hun har danset 'sin' dans ca. 5000 gange herhjemme i de sidste par måneder, og hun har vist dragten, hun skulle optræde i, til alle der ville se den. Hun gjorde det naturligvis rigtig godt, og det var en dejlig oplevelse at sidde i Det kongelige teater. Der er en helt særlig stemning og jeg fælder altid en tåre, når musikken begynder at spille og danserne går på scenen. I går fældede jeg et par ekstra tårer, fordi Alma stod på scenen (og fordi jeg er en pænt følsom gravid)!
I Det Kongelige Teater må man ikke fotografere, og jeg synes faktisk, at det er rart med den slags retningslinjer, for jeg synes, vi forældre indimellem har en tendens til at dræbe de smukke øjeblikke, fordi vi er mere optagede af at lægge billeder på Instagram end bare at være til stede i nuet og se på vores børn. Derfor blev jeg overrasket over, at folk alligevel fotograferede løs og optog film af deres børn, når de var på scenen.
Hvad jeg dog blev endnu mere overrasket over, var måden folk reagerede på, når de havde set DERES børn danse. Så rejser man sig nemlig bare op og går! Det betød, at jeg fire gange under forestillingen (inden pausen), måtte rejse mig, så folk kunne komme forbi mig! Det skabte naturligvis en hel del uro, for det er nemlig ikke så let, at gå igennem de smalle stolerækker, uden at hele rækken må rejse sig op. Det er ikke fordi, at jeg har noget imod at rejse mig op, men jeg undres altså! Er det det vi vil lære vores børn? At de er de eneste, vi gider se på, og at alle de andre børn er ligegyldige? Jeg kommer naturligvis også for at se mit barn, og jeg synes som alle andre forældre også, at min datter er den dygtigste, mest fantastiske og mest talentfulde af alle børnene,  men jeg har altså pli nok til at udholde de 500 andre børn, som også har glædet sig i månedsvis og har forberedt sig på at stå på scenen...

Nu er jeg ingen Emma Gad, men en lille smule 'takt og tone' har ingen taget skade af... Eller hvad mener du?

Eftersom jeg ikke fotograferede i går, får I her min skønne ti-åriges fine tegning... 

18 comments:

  1. Jeg finder det faktisk ret chokerende at folk gør sådan noget...

    Selvfølgelig, er det et spørgsmål om man lige er smuttet afsted i middagspausen, fordi man bare IKKE kunne få fri til begivenheden, så kan man være nødt til at gå - Men ellers vil jeg mene at man burde sidde under hele forestillingen

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, jeg er så enig. Der var jo lagt en pause ind, så man kunne i det mindste lige vente til den kom...

      Delete
  2. Det er bare desværre de tendenser vi ser overalt, folk har nok i deres eget og har svært ved at fastholdes i nuet og i øjebliks momentet, vi er alt for fortravlet og stressede. Det smitter desværre af på børnene og som du også spørger - hvor er pli´en henne !!. Jeg bliver også foraget når alle sidder med deres mobil telefoner og spiller, er på facebook, eller ............. når vi er til familie komsammen, samtalerne er gået i stå og det bimler og bamler i lommerne :-) Ja, det er faktisk ret chokerende, men det kommer ikke bag på mig, folk er sig selv nærmest... desværre. KH Jette

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg er så enig med dig. Ville aldrig acceptere, hvis mine unger sad og gloede ned i mobilen under middagen eller lignenede. Synes det er ret sørgerligt, at det er blevet sådan.

      Delete
  3. jeg tror desværre at vores kultur eller mangel på samme hedder ... mig mig mig mig mig .... og mit barn er bedre end alle andre .... min datter danser også og her er det stort set det samme som du beskriver ??? jeg synes da også mit barn er det syvende vidunder men jeg er ikke så blind at jeg ikke kan se at mange andre børn er gode og måske bedre end mig og jeg kikker på dem med glæde for det er børn og de har gjort deres bedste :-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja og det sjove er jo, at vi når vi melder vores unger til alle disse aktiviteter, så handler det netop rigtig meget om det sociale om samarbejde osv. Vi voksne har glemt, at det ikke kun handler om os og vores barn...
      Jeg er sikker på at dit barn er det syvende vidunder;o)

      Delete
  4. Det er absolut ikke i orden! Jeg synes også at jeg oplever lignende situationer oftere og jeg er erklæret mega-fan af mennekser med overskud til at se og hjælpe hinanden. Det komplimenterer jeg - højt ;-) Og jeg kunne godt finde på at sige f.eks: Nå, skal I også på toilettet!!, med et stort smil naturligvis :-) Jeg tror ikke folk er klar over det, eller måske er de bare lige glade. Nogle vil måske blive opmærksomme på det og måske tænke lidt over det en anden gang.
    En ting er sikkert - børnene ser det og kopierer det.... suk
    Mange hilsner,
    Mette

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ha ha ha! Fortryder bitterligt, at jeg ikke spurgte folk, om de også skulle på toilettet... Det vil jeg huske til næste gang:o)

      Delete
  5. Vi var på det kongelige den første weekend, og blev lige som du overrasket over at folk gladeligt fotograferede og filmede til trods for at vi var blevet gjort opmærksom på at det kunne medføre bortvisning. Og ja, man ville da gerne have foreviget ens egen pode´s spæde dansetrin, men sådan er det nu engang. Og man mister jo også helheden når man kun forkuserer på det ene barn.
    Til gengæld havde vi ikke de samme problemer med folk der gik. Vores skole var den første og jeg tror ikke jeg rejste mig en eneste gang - foruden når man skulle. Og det var kæmpe bifald til alle skoler og dansere, så det var sådan en fin oplevelse. De fleste blev også til det hele. Det var en fantastisk dag, som jeg håber jeg får lov til at overvære til næste år igen, hvis datteren vælger at fortsætte...

    ReplyDelete
    Replies
    1. Dejligt! Synes også at det var en rigtig god oplevelse! Vi sad på balkonen og måske det primært var der folk gik (der var mange der gik). Sad bare og tænkte, at man i det mindste kunne vente til pausen...

      Delete
  6. Jeg bliver også ofte forarget over hvordan voksne mennesker opfører sig. Nu har jeg ikke så store børn endnu at jeg har oplevet det du beskriver, men jeg får ondt i hjertet over at det sidste barn den dag (der har glædet sig lige så meget som det første) måske skal optræde for en næsten tom sal. Folk tænker sig ikke om, og der mangler virkelig pli efterhånden og ganske almindelig omtanke!
    Super godt indlæg.
    hilsen Ea

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak for kommentaren. Det er jo en generel tendens i samfundet, men jeg bliver bare så ærgerlig over det, når det 'går ud over' vores børn. De efterligner jo os på godt og ondt!

      Delete
  7. Syns det er en yderst relevant betragtning, du har, og dit indlæg giver stof til eftertanke. Via den vej er der fx mulighed for at skabe ændringer i vores adfærd.
    Jeg er meget enig med dig...!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak;o) Det er jeg glad for at høre! Det er virkelig noget man bør tænke over:o)

      Delete
  8. Først vil jeg sige Wauw til din datter, hun har da så meget talent med en blyant.
    Dernæst, må jeg sige jeg er enig. Gud hvor er vi egentligt egoistisk når det kommer til sådan noget. Jeg ville aldrig rejse mig og gå og sidder helt og bliver sur altså.
    Men tillykke til din seje datter for hendes fine ballet optræden

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tusinde tak;o) Ja, hun laver ikke andet end at tegne;)

      Delete
  9. Hmmm, ej det var da ikke nogen særlig fed oplevelse... Synes man da bør have lige så meget respekt for de andre børn - og ikke mindst for alle de andre mennesker, der sidder og ser forestillingen!
    Nå, men mennesker er jo virkeligt forskellige! Du må være en fantastisk stolt tudevåren mor :-)
    Tillykke med hende!
    KH

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!