Saturday, March 22, 2014

Spørgsmål til Sandie om hjemmefødsel

For nogle uger siden sendte Sandie mig sin hjemmefødselsberetning, og den kan du læse lige her!
Jeg har stillet hende nogle spørgsmål om hendes tanker omkring det at føde hjemme.

Hvor og hvornår hørte du om muligheden for hjemmefødsel?

Jeg har altid vidst, at det var muligt at føde hjemme. Min første fødsel i 2011 forløb rigtig godt, så min daværende jordemor sagde, at det næste gang var oplagt, at jeg fødte hjemme, nu hvor det hele var gået så fint.

Hvorfor valgte du at føde dit andet barn hjemme?

Jeg valgte at føde mit andet barn hjemme, fordi jeg følte det som et naturligt valg. Jeg havde ganske enkelt bare lyst til at føde hjemme og en rigtig god mavefornemmelse ved det.

Hvad syntes din mand/ kæreste om idéen om en hjemmefødsel?

Min kæreste var helt med på en hjemmefødsel fra starten af. Han er opvokset på en gård og har været med i stalden, når en ko skulle føde. Det eneste han lige tænkte over var, om der ville være ’blod all over’.  Det var der ikke, og det er nok en typisk tanke hos manden.

Hvordan var omgivelsernes reaktioner ellers? Familie? Venner?

Min families reaktioner var positive. De kunne sagtens forestille sig, at jeg ville vælge at føde sådan. De havde ikke så mange katastrofetanker vedr. 'hvad nu hvis og alt sådan noget'.
Mine venner derimod havde det blandet. De fleste kunne slet ikke forstå, hvorfor jeg overhovedet turde at føde hjemme. De tænkte kun katastrofetanker. Enkelte af mine nærmeste synes, at det var en modig beslutning, men kunne godt forestille sig, at det måtte være skønt ikke at skulle ud i trafikken bagefter.

Hvordan var din oplevelse af fødslen sammenlignet med din første fødsel på hospitalet?

Min hjemmefødsel sammenlignet med min første hospitalsfødsel, er på en måde svær at sammenligne. Det er to positive fødsler med gode jordemødre, som jeg følte mig tryg ved, hvilket er enormt vigtigt.
Den største forskel er helt klart omgivelserne! Det var så rart at vide, at når slaget skulle slås, så var det ikke noget med at skulle ud i bilen: "har vi tasken med?" "En autostol?" etc. Det gav en kæmpe ro! Da det hele var overstået, skulle jeg ikke hoppe i tøjet og dele en stue med en anden, for dernæst at blive sendt hjem efter et par timer. Jeg var lykkelig over, at jeg ikke skulle have Kalle ned i
en autostol og køre 30 minutter, før jeg kunne have ham i mine arme igen.

Hvad har din mands rolle været under fødslen?

Min kærestes rolle under min fødsel, var at være ved min side. Han var en enorm god støtte, når mine veer kom. Vi havde udviklet en hel speciel måde at holde i hånd på, når mine veer kom. Han kom også og lagde kolde klude på min nakke, brusede mig på lænden i karret og opmuntrede mig i pressefasen. Han var der for mig og vores kommende barn 100%.

Var din ældste søn med til fødslen?

Otto var ikke med til fødslen af Kalle. Det var et bevidst valg, da Otto kun var to år, og jeg havde brug for, at han ikke var der. Mine tanker og kræfter skulle gå til denne fødsel.

Hvordan præsenterede I de to søskende for hinanden?

Min kæreste tog ud på gården til sine forældre, for at spise aftensmad med Otto. Der kunne han fortælle, at nu var lillebror Kalle kommet ud af mors mave. Da de kom hjem, var Ottos første ord; “hvad er det?”, hvilket han sagde mange gange den aften. Jeg sad i sofaen med Kalle i mine arme, og Otto kom roligt hen til os sammen med far. Otto kunne ikke helt forstå det, men hans reaktion var rolig og undrende. Jeg fik goddag-kys som sædvanligt, og ellers talte vi om hans dag. Den havde været god.

Hvad har været de positive sider ved hjemmefødsel?

Det mest positive ved min hjemmefødsel var, at være hjemme i mine egne vante omgivelser. Her havde jeg min egen musik, stearinlys, et køleskab fyldt med lækkert mad og drikke, samt mit eget wc og bad. Det var helt perfekt og gav mig en indre ro, hvilket bidrog til at mine tanker og kræfter kunne bruges på fødslen og tiden med baby bagefter.

Hvad har været de negative sider ved at føde hjemme?

De negative sider ved min hjemmefødsel var der ikke nogen af. Dette er til trods for, at der var vagtskifte imens. Hvis jeg havde været førstegangsfødende, tror jeg netop, at dette vagtskifte kunne være det negative, men igen det bliver man også udsat for på et hospital. For mig er mine fødsler mere et samspil mellem min kæreste og jeg, end det er mellem jordemoderen og jeg.
Mit ønskescenarie er dog, at man kunne den samme jordemoder til sin hjemmefødsel som under sin graviditet, hvis man selv ønsker det.

Vil du gøre det igen, hvis du skal have flere børn?

Jeg vil helt klart vælge at føde hjemme igen næste gang. Det er bare meget mere
harmonisk og tiden efter fødslen, hvor man ligger sammen og bare nyder den lille ny er hel ubeskrivelig. Man er hjemme og ingen bestemmer, hvornår man skal rejse sig og skal hjemad. Man ER hjemme!

Er der ting du vil gøre anderledes næste gang (hvis der bliver en næste gang)?

Der er ikke noget jeg vil gøre anderledes næste gang. Jeg tænker stadig, at Otto og Kalle ikke skal være hjemme, hvis det sker i dagstimerne. Men den tanke kan ændre sig.

Vil du opfordre andre til hjemmefødsel?

Forudsat at kvindens jordemoder vejleder hende i at føde hjemme, vil jeg til enhver tid foreslå en hjemmefødsel. Det er en stor gave at befinde sig i sine egne omgivelser.

Har du nogle råd til andre, som overvejer hjemmefødsel?

Mit eneste råd er; tænk på alt det positive der er i en hjemmefødsel, væk med katastrofetankerne og spring ud i det med et smil. Sæt dig ind i hvordan I skal forholde jer, hvis nu babyen når at komme til verden inden jordemoderen kommer. Det sker sjældent og om ikke andet, så er det rarere, at det sker hjemme end i bilen på vej til hospitalet.

Tak til Sandie!!! Vil du læse mere om hjemmefødsel, kan du klikke lige her.


3 comments:

  1. Jeg synes det er så fint at få historierne om hjemmefødsler, jeg læser dem alle, og bliver ofte berørt ;-). Jeg synes faktisk det er lidt mærkeligt at vi taler så lidt om fødsler - de er jo fantastiske, livsændrende og mega smertefulde - der er meget at tale om. Måske det bare er min omgangskreds som ikke taler så meget om fødsler...?
    Det med at nogle ligger vægt på katastroferne, kender jeg godt. Mon ikke det er fordi det jo simpelthen bare er nogle gode histrorier - hvis man altså ikke lige selv står overfor en fødsel med mega maven. Drama sælger ;-)

    Tak for en dejlig hjemmefødsels føljeton Lisbeth :-)

    Mange hilsner,
    Mette

    ReplyDelete
    Replies
    1. Du har fuldstændig ret! En fødsel- uanset hvordan den er foregået, ændrer en kvinde både fysisk og psykisk. Jeg har altid elsket at tale om fødsler i mødregruppen. Synes det er så interessant at høre andres historier, og hvordan det har påvirket dem og starten på det nye liv med en baby. Jeg tror at du har ret i det med katastroferne. Det er bare lidt mere interessant, når det er lidt action-præget og vi kommer til at virke som heltinder oven på alt det vi har gennemgået;o)

      Delete
  2. Hej
    Du efterlyser kommentarer, jeg nyder din blog og vil gerne sige tak for inspirerende og fine indlæg.
    Jeg får næsten lyst til at tilbyde min fødselsberetning fra barn nr 2. Det var ikke hjemme, for mit første barns fødsel endte i akut kejsersnit.
    En lidt traumatiserede oplevelse.
    At føde naturligt - selv om det var på Riget - var en helt fantastisk oplevelse.
    Vi tog ind tidlig morgen og var hjemme med vores datter sen aften. Så roligt og skønt var det at komme hjem og nyde hende - men oplevelsen på hospitalet var også meget fredfyldt og privat. Intet skærende lys, blinkede apperater eller høje lyde.
    Jeg støtter 100 % ideen om hjemmefødsel, men blot for at sige til jer kvinder, for hvem det ikke er e mulighed: alternativet kan også være en drømmefødsel.
    Inden min første fødselsoplevelse havde jeg meget store forventninger til den naturlige fødsel, jeg selvfølgelig ville have, jeg hyrede en doula, læste en bunke bøger, forberedte mig ekstremt meget via yoga etc. Og så kunne jeg ikke føde! Eller rettere; mit barn ville ikke fødes pga en kort navlestreng, som var viklet flere gange om halsen. De store forventninger jeg havde haft til fødslen var måske medvirkende til det traume fødselsoplevelsen skabte, som gav mig en dårlig start på moderskabet. Så kvinder, gå ind til det med mod og håb og tro på I kan klare det, men også med et åbent sind og vær forberedte på, at det kan ende med et andet scenarie end 'drømmefødslen'
    Det vigtigste er trods alt at møde sit skønne barn! Rigtig meget held og lykke med fødslen. S

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!