Saturday, March 22, 2014

Maven 37+0 og lidt om kommentarer...

Der er nu præcis 3 uger til termin, og jeg synes, at jeg har en ordentlig mave, som næsten ikke kan blive større! Jeg har det stadig rigtig godt og har ingen gener overhovedet! Det er vist et dejligt barn der ligger derinde, og jeg glæder mig meget til at finde ud af, hvem det er der gemmer sig derinde. På tirsdag skal vi have hjemmebesøg af min jordemoder og hendes studerende. Når man gerne vil føde hjemme, får man altid et hjemmebesøg, og man bliver også tilbudt to besøg kort efter fødslen.
Jeg glæder mig rigtig meget til den kommende hjemmefødsel, og jeg føler mig helt klar.

Lige nu er jeg ved at skrive nogle spørgsmål til en jordemor om hjemmefødsler. Er der noget, du virkelig gerne vil vide omkring hjemmefødsler, så stil gerne dine spørgsmål i kommentarfeltet herunder. Jeg bliver i øvrigt glad for kommenterer generelt -Det er en god indikator for, om I interesserer jer for det, jeg skriver om på bloggen. Pt. topper besøgstallet (!!!), men der har aldrig været så stille på kommentarsiden... 
Jeg ved at mange andre bloggere har skrevet om det samme, og jeg forstår godt, at man ikke kan være på og kommentere alle steder, men det er bare så dejligt med lidt respons, og jeg bliver også altid glad for forslag til emner, I gerne vil have mig til at tage op. 

Jeg takker for de kommentarer, jeg allerede får, og jeg forsøger altid at svare alle!

Hav en god weekend!

36 comments:

  1. Du er meget smuk med den store mave! :-) Hvor er det fantastisk, som kroppen forandrer sig under sin graviditet.
    Hvad angår kommentarer, så tror jeg, at det også handler om selv at få kommenteret lidt rundt omkring. Det forsøger jeg i hvert fald, for jeg ved, hvor vigtigt det er for ens lyst til at blogge. Jeg kan se, at mange vender tilbage til min blog på den måde. Giver det mening?

    Kh
    Anna

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak Anna!!! Jo du har sikkert ret, men jeg synes jo, at folk skal kommentere af lyst og ikke sådan 'noget for noget', hvis du forstår hvad jeg mener;o) Jeg besøger selv kun ganske få blogs og forsøger at kommentere der hor jeg kigger- Det der bare undrer mig indimellem er, når der er over 1500 besøgende på en dag og kun 3-4-5 stykker der skriver en kommentar. Måske finder de de bare død-kedeligt, men så ville besøgstallet nok dale, og det gør det ikke:o)

      Og ja... jeg fatter ikke at det kan lade sig gøre- at der ligger et lille menneske derinde. Det er ret forunderligt;o)

      Delete
    2. Jeg lægger også kun en kommentar, hvis det giver mening. Men nogle gange giver det netop mening, at jeg ved, at vedkommende vil få lyst til at blogge videre. Forstået på den måde: Jeg lægger kommentarer, når jeg finder noget interessant, og når jeg derfor gerne vil have vedkommende til at forstå, at jeg finder det interessant. Og dermed ønsker, at vedkommende bliver ved med at blogge. Så noget for noget er det vel - forstået på den måde, at alle os bloggere har brug for, at vi giver os tilkende hos hinanden - ellers dør lysten.

      Kh
      Anna

      Delete
    3. Det har du helt ret i! Det betyder nemlig meget for lysten, at man ikke bare føler, at man taler til et tomt rum...
      Tror meget er overtaget af Instagram osv. som jeg dog finder lidt overfladisk...

      God søndag

      Delete
  2. Jeg læser med, men kommenterer sjædent (ikke kun hos dig) :)

    Jeg har faktisk et spørgsmål om hjemmefødsler, som jeg længe har tænkt på.
    Hvilke overvejelser har du gjort dig i forhold til alt det der kan gå (pludseligt) galt?
    Jeg mener det overhovedet ikke på en dømmende måde, for kan sagtens se det fantastiske i det, men har bare selv desværre oplevet en meget dramatisk 1. fødsel efter en helt perfekt graviditet, hvor jeg helt sikkert ville have fået lov til at føde hjemme havde jeg ønsket det. Jeg ved at både jeg og min datter var døde hvis det var blevet sådan og det kunne ingen jo have forudset....? Derfor undrer det mig altid at folk tør, selvom jeg godt ved at de fleste fødsler går godt. Min 2. datters ankomst til verden var da også ufarlig, omend lynende hurtig :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det er jo altid det svære i hele denne snak om hjemmefødsler, fordi der netop altid er kvinder, der har haft nogle voldsomme fødsler på hospitalet. Statistisk er der ikke større risiko for komplikationer ved at føde hjemme sammenlignet med at føde på et hospital. Der er også den store forskel, at man ikke rykker sig under veerne- en af de ting, som kan få fødslen til at arte sig anderledes, end hvis man var blevet hjemme (men det er jo så svært at udtale sig om)... Man hører ofte om kvinder, hvor veerne går i stå, når de tager fra hjem til sygehus, og det er en helt naturlig ting kroppen gør, men det kan have en kedelig effekt på fødslen...
      Når man føder hjemme har man gerne en jordemoder hos sig hele tiden. Hun kontrollerer en hele tiden og vil overflytte til hospital i god tid, hvis fødslen skulle trække ud, eller hvis der skulle opstå komplikationer. Komplikationer kommer bare ikke/ uhyre sjældent som et lyn fra en klar himmel.
      Jeg har været 100% tryg ved hjemmefødsel og det tror jeg helt sikkert har haft den virkning, at jeg har været fuldstændig rolig ved det og derfor er det gået rigtig godt...

      Delete
  3. Jeg har ikke rigtig nogen spørgsmål men glæder mig til at høre om din oplevelse. Godt nok var jeg førstegangsfødende men vi valgte også hjemmefødsel og det var SÅ dejligt. Ville aldrig gøre det om igen så det er super fedt at se/høre/læse, at flere og flere gør det efterhånden.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hvor er det bare dejligt! Jeg synes det er så godt, når førstegangsfødende springer ud i at føde hjemme. Har jo født alle hjemme og det har været super dejlige oplevelser hver gang!

      Delete
  4. For en vakker mage! Så spennende! Jeg gleder meg sammen med deg til å få se det lille underet :) Vet dere kjønnet?

    Jeg må bare si at jeg har blitt så inspirert av deg siden jeg fant bloggen din for noen uker siden! Særlig når det gjelder hjemmefødsler og jeg kunne godt tenke meg å føde mitt neste barn hjemme.
    En ting jeg har lurt på er om det er mange hjemmefødsler der ting går 'galt' og man må på sykehus?

    Mass lykke til i tiden fremover! :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak for kommentaren;o) Jeg har været så glad for at føde hjemme. Det er få hjemmefødsler der ender på sygehuset, men der er selvfølgelig nogle... Vil spørge jordemoderen om det;o) Hvor er jeg glad for at du vil følge med!

      Delete
  5. Kære Lisbeth
    Sikke en flot mave! Jeg har fulgt med længe og er ikke så god til at få kommenteret. Jeg synes din blog er meget inspirerende og jeg finder især stor glæde ved at læse de indlæg, hvor du gør dig tanker om børneliv og opdragelse. Rigtig meget held og lykke med din kommende hjemmefødsel og med det lille nye menneske jeres familie skal modtage. Det bliver spændende og de babyrelaterede indlæg glæder jeg mig meget til :-) Endnu en gang tak for en dejlig blog.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tusinde tak Mette! Det er dejligt at høre. Glæder mig også til at lave lidt indlæg om baby;o) Holder meget af at skrive tanker om børn osv. det er dejligt nok også nogle af de indlæg der bliver kommenteret meget på;o)

      Delete
  6. Så fin mave Lisbeth. Er selv 34+0 i dag og min mave er også overdrevet stor her anden gang. Jeg skal også føde hjemme denne gang og synes det er virkelig skønt med alle disse beretninger. Især dine da du også er hurtig fødende, fødte selv på 3 timer første gang.

    Held og lykke med fødslen!

    Nicoline

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hvor godt, så må du også føde hjemme, når det går så stærkt! Det går kun stærkere anden gang, så ring i god tid. Vi nåede jo slet ikke at få en jordemor med Storm, som var nummer to og da jeg slet ikke var forberedt på det, var det faktisk ikke det fedeste... Da vi stod i det, tænkte jeg ikke på det, men bagefter var det pludselig lidt overvældende.

      Held og lykke Nicoline med din hjemmefødsel!!!

      Delete
  7. Sikke en fin mave....... virkelig fantastisk hvordan kroppen forandre sig og hvad den kan rumme.
    Nyder meget at følge din blog, både indlæg og billeder inspirere mig meget, TAK for det.
    Alt mulig held og lykke med hjemmefødslen.

    VH Louise

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det er nemlig fantastisk;o) Tak for den søde kommentar!

      Delete
  8. Så smuk og fin du er:-)

    ReplyDelete
  9. Jeg følger med og nyder dine smukke billeder. Min datter har termin præcis om tre uger, - så emnet er også lidt aktuelt for mig ;) Hun skal dog føde på sygehus.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak;o) Ja, så må det være meget aktuelt. Er det dit første barnebarn?

      Delete
  10. Kære Lisbeth,
    Jeg er en af dem der glædeligt følger din blog, hvilket jeg efterhånden har gjort i lang tid. Stor cadeau til dig for spændende emner og ikke mindst dybe og interessante indlæg. Når det er sagt, kan jeg samtidig afsløre, at selvom jeg har fulgt en hel del blogs igennem et par år, kan antallet af mine kommentarer tælles på én hånd.
    Selvom jeg ikke selv har en blog, kan jeg sagtens forstå, at det kan føles enormt ensomt at side og skrive lange og ofte personlige indlæg, på hvilke man næsten ikke modtager respons retur. Årsagen til mine manglende kommentarer, tror jeg, skal ses i lyset af, hvordan jeg bruger blogs. Jeg køber ikke diverse blade, da jeg meget hellere vil bevæge mig ind i blogverdenen, der naturligt nok altid er med på beatet, da det udvikler sig dag for dag. Jeg læser bolgindlæg, som jeg læser artikler - ergo har jeg (ofte) ikke et behov for (eller tid til) offentligt at tage personlig stilling til de enkelte indlæg. Når alt dette er sagt, er blogverdenen bygget på tovejskommunikation, så synes, at det er helt ok, at du tager emnet op.
    Det er skønt at vide, at man som læser er så værdsat, at du gerne vil høre min stemme - og den fik du så nu (i min længste kommentar nogensinde) og forhåbentlig ikke for sidste gang ;). Så keep up the good work - Der er skønt at følge med :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i. På mange måder er det det samme for mig selv, så jeg er lidt dobbeltmoralsk;o) Nu tænker jeg dog mere over det og forsøger at give et lille pip, hvor jeg kommer, fordi jeg vad, at det betyder noget for motivationen;o) Tusinde tak for din længste kommentar nogensinde, det er jeg da lidt beæret over;o)

      Delete
  11. Jeg er netop kommet forbi din blog ret tilfældigt og synes, det er ret pudsigt, du netop skriver om hjemmefødsler, da jeg netop for 10 dage siden fødte vores 2 barn - en lille dreng - hjemme i stuen - helt planglagt og helt fantastisk - det bedste jeg har prøvet! Så ville egentlig bare skrive held og lykke og jeg håber, din oplevelse bliver præcis så skøn som min var. Hvis du (eller andre) har nogen spørgsmål selv, er du velkommen til at skrive til mig på anna.nishansen.kronborg@gmail.com. Jeg har en blog, men jeg har taget en selvvalgt pause fra den, da den pludselig tog for meget af min tid og mine tanker, så jeg ind i mellem tænkte for meget i blog indlæg, fremfor bare at være tilstede nu og her. Hilsen Anna

    ReplyDelete
    Replies
    1. Dejligt! Tillykke til dig;o) Dette er min baby nummer fire og forhåbentlig også hjemmefødsel nummer fire;o) Har været super glad for at føde hjemme og det har været tre gode oplevelser omend de sidste to fødsler har været så hurtige, at jordemoderen ikke nåede frem i tide.

      Delete
    2. Gud hvor sejt og vel også lidt vildt kan jeg forestille mig?! Ja, når det nu er 4. gang, så har du nok ikke rigtig brug for råd eller svar på spørgsmål ;-), men held og lykke alligevel og god fornøjelse med den lille. Hilsen Anna

      Delete
  12. You look so beautiful!!

    ReplyDelete
  13. Jeg ELSKER dine blogindlæg og kunne skrive det i kommentar feltet hver gang jeg læser et nyt. Det bliver også læst og delt med mand og venner. Det er et højdepunkt, når der er et nyt indlæg. Glæder mig til at høre om din fødsel og ønsker dig alt mulig lykke til. Jeg har et spørgsmål (som dog ikke handler om hjemmefødsel), men jeg husker, at du nævnte i et indlæg, at du var på instagram. Det er jeg lige kommet og vil høre om det er muligt at følge dig? Tak for at berige med flotte billeder, tankevækkende, provokerende, inspirerende og berigende indlæg. Kærlige hilsener Ida

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak;o) Ih, sikke dog en dejlig kommentar, bliver virkelig glad!! På instagram hedder jeg bare 'smilerynker'. Er ikke så aktiv der, men det sker at der kommer et billede;o) Tak fordi du følger med:o)

      Delete
  14. Hvor er du (også) smuk med den store mave.

    Blog + manglende kommentarer er ord der fylder rigtig meget hos mig for tiden... Det er jo kommentarerne der giver motivation og lyst til at blogge videre. Det kan man ikke komme uden om... Men blogland har taget en kæmpe drejning efter Instagram kom til – desværre... IG er et skønt medie, men det "stjæler" meget fra bloggere.

    Jeg skal ikke spille hellig – får heller ikke altid selv kommenteret rundt omkring, trods et fint indlæg... Ofte fordi jeg er på via telefonen, og så er det altså så besværligt. Men det er for dårligt... Jeg har derfor for nyligt sat mig for, at vælge IG mere fra (ikke at jeg i forvejen er storforbruger) og vægte blogs højere. Der er trods alt lidt mere dybde i blogs. Og så sørge for at kommentere mere. Som blogger ved man jo om nogen hvor meget det betyder... ;)

    Jeg ønsker dig en rigtig god fødsel, og glæder mig til at se det lille vidunder.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Du har ret! Jeg er også sikker på, at det handler om alt det andet, som man også er på. Jeg er knap så begejstret for Instagram, for jeg føler, at det kræver at man er på hele tiden og det orker jeg simpelthen ikke, så det er meget periodevis for mig og jeg kommer ikke til at lægge 8 billeder ud om dagen. Jeg synes egentlig at det er utrolig overfladisk- på bloggen er der meget mere plads til dybde.... Og ja, kommentarerne er selvfølgelig ikke det hele, men de gør helt sikkert noget ved motivationen. Jeg forsøger at kommentere på de blogs som jeg læser, fordi jeg ved, at det er rart;o)

      Delete
  15. Jeg vil melde mig i koret af begejstrede læsere og sige at jeg nyder en blog, hvor der er plads til eftertanke og fordybelse. Ikke just det der præger alle blogs. Især er jeg glad for at få et mere praktisk/jordnært indblik i jeres liv som familie - jeg kan læse mig til at vi deler mange af de samme overvejelser om opdragelse, nærvær, tid osv. og så er det rigtig fedt at få et "hands on" indblik i hvordan tanker/idealer som disse kan omsættes i en praktisk hverdag. Mere af det - hvis jeg skal komme med et lille ønske.

    Derudover er jeg også gravid - jeg har dog hele fire måneder igen. Det er mit andet barn og jeg skal føde hjemme for første gang. Det glæder jeg mig helt enormt til og har nydt at du har stillet en platform til rådighed hvor emnet hjemmefødsler blev tematiseret. Jeg fødte meget hurtigt første gang, dog med 'indgreb' i form af vedrop. Mit vand gik tidlig morgen og da jeg ikke fik veer, fik jeg (til min store ærgrelse, da jeg ønskede en naturlig fødsel med tid og ro til kroppens arbejde) vedrop kl. 21 om aftenen. Kl. 21.15 fik jeg min første ve og 22.28 var min datter født! Det er selvfølgelig ikke til at sige hvordan kroppen vil arbejde her anden gang, men ifølge min jordemoder kan jeg godt forberede mig på en hurtig fødsel. Jeg bor i Odense, min jordemoder på den anden side af Lillebælt, så jeg tumler naturligvis også med nogle tanker om hvad-nu-hvis jordemoderen ikke når frem.

    I den forbindelse har jeg et spørgsmål til dig, som må siges at være yderst erfaren udi hjemmefødsel på helt egen hånd: Hvordan kan man bedst forberede sig på det scenarie, at jordemoderen ikke når frem?

    Tak for det!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tusinde tak for dine rosende ord Maja! Det gør mig glad;o) Tillykke med graviditeten og skønt at du vil føde hjemme. Jeg synes jo, at det er en helt vidunderlig start på et lille menneskes liv;o) Vi har netop i dag haft besøg af jordemoderen og vi talte lidt om det med at føde uden jordemor. Nu har vi jo stået i situationen to gange. Et eller andet sted tror jeg bare, at det er en god idé at forberede sig mentalt på at det kan ske, for føder man meget hurtigt, er det i de aller fleste tilfælde fuldstændig ukompliceret. Med min søn, havde vi en jordemor i røret, som guidede os igennem processen inden falckfolkene kom. Med Martha, var min mand lidt i tvivl om hvad han skulle gøre, da hendes hoved var ude, men der kom jordemoderen og klarede det sidste. I dag har han fået et lille kursus, så han ved, hvordan han skal gøre, hvis det bliver samme scenarie igen. Jeg håber helt klart, at jordemoderen når at komme. Det er helt sikkert det tryggeste, men jeg ved, at det sagtens kan gå alligevel... Efter min anden fødsel, hvor jordemoderen ikke kom før efter fødslen, var jeg noget chokeret og brugte noget tid på at få talt det igennem. Jeg tror grunden til at jeg var lidt chokeret, mest af alt handlede om, at jeg ikke var forberedt på, at det kunne komme dertil, hvor vi ikke fik en jordemor. Nu ved jeg hvad vi skal gøre, så jeg er helt rolig omkring det;o)

      Held og lykke til dig!!

      Delete
  16. Det er alltid hyggelig å lese dine innlegg! Takk for inspirasjon. Du har mange kloke tanker og synspunkter!

    ReplyDelete
  17. Hej Lisbeth
    Jeg vil også (på mandens computer;-) give mig til kende. Jeg har fulgt din blog et års tid måske og nyder dine indlæg.
    jeg har det præcist som Ina: Jeg læser blogs som artikler og har egentlig ikke noget ønske om interaktion. For tiden er min vane at jeg en gang om ugen klikker ind på bloglovin og hygger mig med indlæggene fra den sidste uge, mens resten af familien ser disney-sjov:-)
    Super hyggelig fredags-vane som minder en del om at købe et blad: Jeg slapper helt af og fordyber mig i den "verden" et par timer.
    Men din blog er en af mine favoritter og jeg nyder at følge dig og din familie.
    Kh Lisbet

    ReplyDelete
  18. Hej

    Jeg voldlæser alle de her fødselsindslag......ville ønske man kunne føde en gang om året!!! Synes det er det mest fantastiske jeg har oplevet.... Men min mand siger at det nu er slut!!! Nå ja vi har da også 5 dejlige unger, så har jo prøvet det nogen flere gange end så mange andre ;-) Har aldrig født hjemme, da jeg er ikke måtte, men har altid ønsket det. Til gengæld har jeg haft hurtige ukomplicerede fødsler, pånær 1, gang som var en typisk 1. gangs fødsel, og jeg var "kun" lige blevet 23:-)
    Jeg læser din blog flittigt, men er ikke så god til at kommentere, det må jeg se om jeg kan blive bedre til :-)
    pøj pøj med din helt igennem helt fantastiske fødsel...... ville ønske det var mig :-)

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!