Friday, March 28, 2014

Forberedelser til en hjemmefødsel

I tirsdags havde vi besøg af min jordemor. Hun kom med de ting, som skal bruges ved en hjemmefødsel, så det hele står klar til når fødslen går i gang. Min mand fik et lille fødselskursus, så han kan tage imod babyen, hvis vi igen ikke når at få jordemoderen ud i tide.

Min jordemoder er fantastisk! På trods af at der ikke længere er en ordning, hvor man kan føde med kendt jordemor i den region, hvor vi bor, har jeg fået hendes private numre, så vi kan ringe til hende, hvis fødslen går så hurtigt som sidst, og fødegangen ikke kan nå, at sende en jordemoder. Det er virkelig betryggende at vide, at hun kan være her på 10 minutter. Jeg er simpelthen så rørt over, at hun vil komme, selvom hun har fri!

'Hjemmefødselsspanden' indeholder navleklemme, underlag til sengen, lavement og bind til efter fødslen.

De ting man har brug for til en hjemmefødsel er:

-Afdækning til fødselslejet (afdækningsplast eller voksdug til seng, hvis det er der, man vil føde).
-Gamle lagner til at dække fødselslejet ( De kan evt. smides ud efterfølgende).
-Håndklæder og et par vaskeklude
-Affaldsposer
-Bord til jordemoderens ting
-En lampe, så jordemoderen kan se ordentligt (specielt hvis man skal sys efterfølgende).
-Pude og dyne naturligvis
-Tøj til den lille (en lille hue er vigtig).
-Mad og drikke til jer selv, jordemoderen og fødselshjælperne.

Hygge: Starinlys, god musik, søde sager, frugt, juice etc.

Eventuelt:

-En sækkepude
-Et fødekar med vandslange til (det kan enten lejes eller købes).

Her havde vi lejet et fødekar ved de to første fødsler. Ved Almas fødsel var det en stor hjælp, men til Storms fødsel, var der ikke fyldt mere end 10 cm vand i karret, da jeg havde født, så det gav ikke meget mening. Vi valgte derfor, ikke at have et kar til Marthas fødsel og har heller ikke et i denne omgang, da det vist er urealistisk, at jeg nogensinde når at komme i det.

Min erfaring er, at man ikke har brug for ret meget til en hjemmefødsel. Det er bestemt ikke nødvendigt at købe en masse ind. Jeg har været en tur i genbrugsbutikken og har købt lagner og håndklæder, som kan smides ud efterfølgende.
Man skal bare beslutte sig for hvor fødslen skal foregå, og så skal man beslutte, om et kar er nødvendigt. Her har oprydningen efterfølgende taget fem minutter- alt er blevet smidt i en sort sæk, og så er det det.

Hav en rigtig god weekend!

11 comments:

  1. Det er simpelthen så fantastisk at følge din blog og alle hjemmefødselstankerne! Jeg har termin på søndag og skal føde hjemme for anden gang, så jeg står midt i det! Det føles så rigtigt at forberede hjemmet til fødsel på samme måde som man gør klar til baby. Jeg glæder mig sådan til at skulle føde igen! Tak for en skøn blog! Varme tanker fra Kristina

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, jeg er så enig!! Der er noget smukt i, at gøre det hele klar på den måde. Tak for den dejlige kommentar!! Og held og lykke til dig!

      Delete
  2. Dejligt med en lille tjek liste.. Er selv begyndt at lægge håndklæder osv. til side selv om der er 5 uger til termin. Har også fravalgt fødekar, da det sidst tog 3 timer, så regner med at kaste min på sækkepuden som sidst og så er det overstået ;)

    Kh Nicoline P

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, så er det fjollet med et kar;o) Det bliver sikkert endnu hurtigere for dig denne gang. Det er jo helt skønt, når fødsler kan klares så hurtigt og nemt;o)

      Delete
  3. Dejligt med et indlæg om de praktiske ting. Hvordan vælger man det perfekte sted i hjemmet? Skal det være højt så det er rare for jordmoderen, som fx et spisebord eller kan man vælge det man selv synes bedst om fx seng, sofa, osv. ?
    God idé med at alt skal kunne smides ud efterfølgende.

    Louise Siri

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg har bare ligget på sengen. Nogle føder i karret... Mine jordemødre har været ret flexible;o)
      Vigtigst er det, at det kan dækkes af med et eller andet;o)

      KH

      Delete
  4. Kæreste Lisbeth.

    Her sidder jeg, en lørdag aften med hele familien og ungernes venner omkring mig, og fortaber mig igen i dit univers...Du er stadig en af mine aller største inspirationskilder, dit univers er, for mig, magisk og jeg ELSKER at læse dine ord...Jeg er helt fortabt i dine fødselsforberedelser og alle historierne om at føde hjemme, og jeg er ikke i tvivl, hvis Jes og jeg skulle have flere børn, skulle jeg helt sikkert også føde hjemme, helt uden stress og tusind aperater der bimler og bamler og usikkerheden om, hvem der mon dukker op, når man hiver i kalde-snoren...Det må være noget af det skønneste og sejeste faktisk også, og jeg glæder mig SÅ meget til at høre om, hvordan det mon kommer til at gå i jeres lille familie.. Bare lige for at slå det helt fast, så skal vi ikke have flere, men jeg ville ønske jeg vidste alt det jeg ved nu, da jeg skulle føde, alt det med at arbejde med kroppen..Jeg ville egentlig også ønske, at jordmødrene i Randers ville være lidt mere "langhårde", og fortælle lidt mere. Jeg ville fx. gerne have haft spejl og kigge med, men havde ikke selv tænkt det som en mulighed...Det lyder måske skørt, men det udtryk Jes har haft i øjnene når han har sagt "nu kommer han/hun" ville jeg gerne selv have set...Sådan er der så meget, og jeg har da gudskelov tre skønne børn, men jeg hylder dit initiativ om det naturlige... Ved godt at kommentaren blev lidt lang, sådan kan det gå :0)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak søde du! Hvor bliver jeg glad for at høre det!! Jeg håber stadig, at jeg ser dig igen en dag;o)
      Jannik og jeg er også forholdsvis enige om, at dette er sidste lillemand i familien. Jeg går og venter ret utålmodigt, men prøver virkelig at nyde denne sidste tid;o)

      Delete
  5. Sikke en fantastisk jordemoder! Tak fordi du deler dine tanker om fødselen! Det er så spændende at følge med. Jeg var også bange for at føde uden jordemoder da jeg fik mit tredje barn for et par måneder siden fordi jeg fødte virkelig stærkt da jeg fik nummer to. Det ændte i stedet med igangsættelse (jeg gik 14 dage over tid) over halvandet døgn og en sygehusfødsel der tog otte timer da veerne endelig kom igang. Men en god fødsel alligevel! :-)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Godt, at det var en god fødsel. Mærkeligt så forskellige fødsler kan være! Jeg er meget spændt på hvordan det bliver denne gang!! Tak for kommentaren!!

      Delete
  6. Det er bare hyggeligt at gå og gøre klar til hjemmefødsel :-) Mit 2. barn er født hjemme (vi nåede heller ikke at få pustet fødekarret op;-). Selve fødslen ikke var en super god oplevelse, men det var SÅ dejligt ikke at skulle styrte på hospitalet midt i en vestorm og at jeg bare kunne putte i sin egen sofa med den lille ny efter fødslen. Hvis vi skulle have flere børn ville jeg helt sikkert vælge hjemmefødsel igen!

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!