Wednesday, March 26, 2014

En stjernekigger - Trines smukke hjemmefødsler

Trine har sendt mig sin beretning om sine to hjemmefødsler. Både billeder og ord fik mig til at fælde en tåre. Trine har i øvrigt en skøn blog, som du kan besøge ved at klikke her, men læs lige hendes smukke beretning først!







Jeg hedder Trine, er 27 år, og bor lidt uden for Holbæk sammen min mand og vores to piger, på henholdsvis 3 år og 1 år. Jeg er uddannet bioanalytiker og arbejder på det lokale sygehus. Begge vores piger er kommet til verden på vores badeværelse, men efter vidt forskellige forløb.

Fødslen af storesøster

Det var egentlig ikke planlagt, at vi skulle være forældre endnu, men da et formodet mavesår viste sig at være begyndelsen på et kærlighedsbarn, gav det sig selv. I tiden efter var vi ret forvirrede, og vi priste os lykkelige over, at terminsdatoen lå langt ude i fremtiden.
I forsøget på at gøre det rigtige indtog vi babymessen i Øksnehallen, jeg med en brækpose i hånden, og min mand med halvskræmte øjne. Vi kapitulerede hurtigt, men nåede heldigvis at tale med en fantastisk privat jordemoder fra Region Hovedstaden. Vi havde på daværende tidspunkt, ikke taget stilling til hvor eller hvordan vi ville føde. Jeg var rædselsslagen, og derfor åben over for alt som kunne dulme min nervøsitet. Jordemoderen forsikrede os om, at hjemmefødselsordningen i Region Sjælland var et besøg værd, og vi besluttede med det samme at undersøge det nærmere.
Dagen efter ringede jeg til den ene af de to jordemødre, som hørte til vore område, og en uge senere fik vi besøg. Vi vidste ikke rigtig, hvad vi skulle forvente og blev næsten overraskede, da det ikke var den karikerede hjemmefødselsjordemoder med storblomstret kjole og hennafarvet hår, som kom ind af døren.
En time, en kande the og lidt baby-hjerte-banken senere var vi overbeviste. Vi skulle føde hjemme. Min nervøsitet forsvandt i takt med samtalerne, og blev erstattet af forventningsfuld spænding. Vi skulle nok klare det her.

Da terminsdagen oprandt, var jeg klar. Jeg havde været klar længe. Jeg var udmattet efter en hård graviditet, og jeg syntes bare, at hun skulle ud. Der skete ikke det store, og først efter akupunktur og hindeløsning, af flere omgange, gik veerne i gang, 8 dage over termin. Klokken 2 om natten rullede de ind over mig med en voldsomhed, jeg aldrig havde kunne forstille mig.
Fire timer senere ringede vi til den jordemoder som havde vagt, blot for at finde ud af, at hun var ved at føde med en anden. Den anden jordemoder, som havde fulgt os var syg, så vi stod pludselig i den situation, at vi alligevel skulle føde med en helt fremmede. 
En time senere kom hun, karikaturen af en hjemmefødselsjordemoder. Hun var i lilla fløjlsbukser, hjemmestrikkede sokker og havde en stor konkylie i det krøllede hår. Men hun var fantastisk. Fra det øjeblik hun trådte ind, kendte hun mig, kendte os.
Mens jeg forklarede hende om de voldsomme veer, rev den vordende far ingefær til smertelindring, og jordemoderen undersøgte mig grundigt. Det viste sig hurtigt at vores kommende datter var stjernekigger og stimulerede mine veer ret uheldigt. Ved hjælp af flere omgange rebozo, en effektiv rysteteknik, lykkedes det at få hovedet til at stå rigtig i bækkenet, og 12 timer efter den første ve, kunne jeg pludselig arbejde med min krop igen. Jeg var udmattet, men jeg kunne spise lidt og være i min krop. Veerne arbejdede for mig, og jeg var atter ved godt mod.

Sidst på eftermiddagen blev vores låne-jordemoder afløst af hende, vi kendte, og det sidste vand blev fyldt i det oppustelige fødekar, jeg snart skulle i. Inden havde jeg skiftevis ligget på den ene og den anden side i sengen med et let tryk, og en ingefærklud på lænden. Jeg havde mest af alt lyst til at blive liggende, men med lidt overtalelse hoppede jeg i vandet, og mærkede på egen krop hvor godt det var. Kun toppen af veerne var signifikante, mens jeg resten af tiden, kunne småblunde og lytte til jordemoderen og min mands rolige stemmer.  Min mor kom forbi med friske sukkerforsyninger og depoterne blev fyldt op.
KL. 17.30 ændrede mine veer sig, og pressetrangen kom. Jeg måtte bruge et par veer på at lære at styre min vejrtrækning og udnytte veerne. Jeg havde hørt at presseveerne, var noget, jeg skulle se frem til, men jeg måtte sande, at det var yderst ubehageligt. Jeg fandt bedst ro liggende på knæ, mens jeg vægtede overkroppen på kanten af karet og i min mands arme.
Et par veer senere tog vores jordemoder vandet, som endnu ikke var gået, og jeg kunne straks mærke hvordan det for alvor begyndte at presse.
Kl. 18.55 fødte jeg hovedet, mens jeg pænt måtte vente på endnu en ve til kroppen. 17 timer tog det, fra første voldsomme ve, til hun var hos os.
Smerterne blev en saga blot, og det var ingen sag at føde moderkagen. Jeg blev undersøgt, og var sluppet med to små hudafskrabninger til trods for et hovedmål på 37 cm.
Vores jordemoder blev hos os et par timer efter fødslen, mens vi bare nødt at være tre. Vores datter blev undersøgt, amningen blev startet op, og vores nærmeste familie kom på aftenvisit.
Når jeg tænker tilbage på min første fødsel, er jeg ikke i tvivl om at den var kompliceret, og at det kunne være endt meget anderledes. Heldigvis havde jeg alle forudsætninger for at få en normal fødsel, ikke mindst fordi jeg havde min jordemoders fulde opmærksomhed. Hun tog mig seriøst da jeg sagde at mine veer føltes forkert, og hun vidste, hvordan hun skulle reagere på den skæve hovedstilling. Jeg selv var tryk og i vante omgivelser, med en tro på at det hele nok skulle gå.


Lillesøsters fødsel 
                                                       
Jeg kunne ikke forstille mig at føde andre steder end her hjemme, i trykke og vante omgivelser. Derfor var det også det mest naturlige at ringe til vores jordemødre som det første, da to røde streger indikerede at lillesøster var på vej.
Endnu en gang havde jeg en besværlig graviditet, og endnu en gang måtte jeg gå over termin. Vi var tilknyttet de samme jordemødre som første gang, og jeg glædende mig rigtig meget til at til at føde igen. Fire dage over termin gik fødslen i gang, helt af sig selv.

Jeg havde afleveret vores toårige datter i dagplejen, og var underligt sulten. Jeg havde været oppe hele natten med plukveer, og besluttede derfor at spise morgenmad, for anden gang, og her efter gå i seng. Jeg kunne imidlertid ikke sove, og blev pludselig opmærksom på at det, der tidligere kun havde været plukveer, faktisk var begyndt at gøre ondt. Jeg ringede til min mor, som skulle med til fødslen, og så til min mand som jeg vidste skulle have møde om eftermiddagen, og forklarede at der var ”noget” i gærde, men at jeg ville tage en lur.
Kort efter kunne jeg ikke sove, og begyndte derfor at tage tid på de kraftige plukveer. De var ret regelmæssige og af en varighed som begyndte at ligne veer. Jeg ringede til den vagthavende jordemoder, og hun ville komme inde for et par timer.
Jeg besluttede at gå ud og tisse og gøre mig ”fødselsklar”, men mens jeg tissede kom der tegnblødning, og det jeg havde følt som kraftige plukveer blev til regulære veer. Jeg ringede endnu en gang til min mor og min mand, og sagde de nok skulle overveje at komme.
En time senere kom min mand hjem. Jeg lå i sengen og havde regelmæssige, fantastiske veer, som jeg kunne arbejde med. Mellem veerne havde jeg overskud til at være mig, grine, snakke og nyde at fødslen var i gang.

Kl. 12. 30 kom jordemoderen, og jeg blev for første gang nervøs. Under min første fødsel havde jeg ikke udvidet mig til trods for kraftige veer, og jeg var bange for det hele skulle gentage sig. Hun kunne dog hurtige berolige mig og fortælle at de første 6 cm var overstået.
De gode veer forsatte, og en time senere begyndte de for alvor at nive. Jordemoderen undersøgte mig, og hjalp hovedet på plads i bækkenet, ved at holde fast lige over skambenet. Bagefter rejste jeg mig op, og fik med det samme pressetrang. Det gik sindssyg hurtigt, og vi besluttede at smide mig i fødekarret selvom det kun var halvt fyldt.
Under den første ve jeg havde i karret tog jordemoderen vandet, og to veer senere kom lillesøster til verden, næsten uden advarsel. Jordemoderen stod med vandslangen til karret som stadig ikke var fyldt, og jeg kunne selv vende mig om og tage lillesøster op af vandet. Klokken var 13.47, og vores jordemoder havde været hos os i knap 1 ½ time.
Efterveerne var ret tarvelige, og jeg var noget længere tid om at føde moderkagen end første gang. Ud kom den dog, og som første gang, var jeg sluppet med en lille hudafskrabning.

Jeg var frisk, og efter lidt hygge i sengen hud mod hud, stod vi op og gjorde os klar til vores store datter skulle komme hjem. Vi havde lagt lillesøster i liften, så vi sammen, som familie, kunne finde Lillesøster. Det var en kæmpe succes, og begge piger kiggede længe og intenst på hinanden. Sammen med bedsteforældrene fejrede vi lillesøsters første fødselsdag, bestilte pizza, og nød at alt var gået så let.

Tusinde tak til Trine for de rørende historier. Jeg er dybt taknemmelig over de dejlige hjemmefødselsberetninger, jeg har modtaget, og det er rigtig dejligt at dele de positive historier med jer. Jeg håber, at I nyder at læse med! 

I morgen svarer jordemoder Helle Nielsen fra Jordemoderlounge  på mine spørgsmål om hjemmefødsel. 

Vil du læse flere indlæg om hjemmefødsler, kan du klikke lige her!

10 comments:

  1. ...og så tudede jeg lige!
    Skøn beretning, og fantastisk billede!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja ikke! Jeg fik også grædt lidt;o) Tak for kommentaren!

      Delete
  2. En meget rørende beretning, måtte også fælde en tåre. Jeg har selv født på sygehuset pga. bækkenbrud efter et biluheld, men hvor er det stort at blive bragt tilbage i oplevelsen på en god og ærlig måde.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hvor dejligt at høre Ida- Jeg synes også, at Trines beretning er fantastisk. Lyder dæleme ikke rart med bækkenbrud:o(

      Delete
  3. To skønne beretning, to skønne forældre og to skønne piger!!
    Man bliver virkelig berørt!

    Louise Siri

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja man gør! Tak for kommentaren og god weekend!!

      Delete
  4. EJ Trine, ikke nok med jeg normalt sluger hendes indlæg, men dette indlæg topper da alt. Sikke nogle smukke beretninger! Wauw, de var svære at læse uden at fælde tåre. Det er altså en skøn serie du har valgt at bringe her på Smilerynker.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak;o) Ja, det er en fantastisk beretning Trine har skrevet;o)

      Hav en dejlig weekend!!

      Delete
  5. Jeg vil bare lige sige tak til dig Lisbeth fordi du havde lyst til at dele mine beretninger, og til jer ander for de dejlige kommentarer.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det er mig der takker. Synes det er fantastisk skrevet og er så taknemmelig!!! Bliver glad hver gang jeg kigger på billederne;o)

      Delete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!