Sunday, December 22, 2013

Juledukker, weekend i Sommers hus og diverse...











December har været en travl måned. Derfor har bloggen været temmelig kedelig og ikke ret julet. Jeg har brugt tiden på at sy og her er lidt af alle de fine dukker, jeg har syet i december.

Jeg er begyndt på et virkelig spændende projekt, som jeg er meget stolt af. Jeg er ved at sy dukker til National Museets oldtidsudstilling, men det vil jeg fortælle endnu mere om senere.

Sidste weekend brugte jeg i Sommers hus helt alene. Rikke, som har det hyggelige lille hus, var så sød at låne mig det, så jeg helt uforstyrret kunne bruge en hel weekend på at arbejde. Det var simpelthen vidunderligt med alene-tid, og det er vist noget en hver mor må unde sig selv en gang imellem. Jeg nød virkelig tiden for mig selv, som kun blev forstyrret af Rikke, som kom med kaffe og brunkager. Det var ren luksus, og jeg vil virkelig anbefale alle som har brug for en lille ferie at besøge hendes hyggelige lille 'Bed and breakfast' i Hillerød. Se mere på hendes facebookside lige her!

Nu har julefreden endelig sænket sig, og jeg skal hygge mig med min lille familie. Juletræet er kommet inden for i dag og skal pyntes i morgen formiddag. Her dufter af gran og julekager og gaverne er købt!

Jeg har fået en hel masse billeder af nissedøre og håber, at jeg kan vise dem frem i morgen og finde en vinder (lidt forsinket...undskyld!!).

Husk også konkurrencen om vaskemaskinen som også slutter i morgen. Det kan godt være at vinderen først bliver fundet efter jul, men kommentarer skrevet efter i morgen kommer ikke med i lodtrækningen, så skynd dig at skrive, hvis du vil have en chance for at vinde. Du skal klikke her for at komme til konkurrencen.

...og til slut vil jeg lige huske jer på, at man stadig kan nå, at donere penge til min indsamling til Røde Kors. I har hjulpet mig til at samle 2345 kroner ind indtil nu, og det er nok til at to familier får en julekurv, men skal vi ikke lige nå at hjælpe lidt flere familier!??? Støt lige her!

Mange tak til alle jer som har støttet indsamlingen!



5 comments:

  1. http://ylvalishule.blogspot.dk/2013/12/i-mulm-og-mrke.html - Tænkte, at jeg lige ville sende vores lille nissedør ... - velvidende at jeg er over sidste time. Kan desværre ikke finde ud af at sende billedet, og sender derfor linket til min blog i stedet.
    Rigtig dejlig jul til dig og dine. - Og hvor er det dog nogle skønne dukker, du har pustet liv i - bedårende.
    Kh. Kristina

    ReplyDelete
  2. Jeg bliver aldrig træt af og kikke på dine dejlige dukker... :-) de er så enestående.... Glædelig jul herfra... :-)

    ReplyDelete
  3. Flot med indsamlingen - det er et godt initiativ Lisbeth :-) Det lyder bare så dejligt med en arbejdsweekend :-)
    Glædelig jul
    Mange hilsner,
    Mette

    ReplyDelete
  4. De er simpelthen så fine dine dukker:-)
    Glædelig jul.

    ReplyDelete
  5. Kære Lisbeth

    Tusind tusind tak for billederne af dine dejligheder - jeg holder så meget af at se på dine dukker. Er spændt på at høre mere om oldtidsprojektet til nationalmuseet - spændende og de har vist fundet den rette!

    Tak for Ninus der kom med posten idag

    kh. Katrine

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!