Saturday, November 16, 2013

Tænk hvis det at spille på et instrument var lige så vigtigt som at lære at læse!

En af de ting jeg kan ærgre mig over ved folkeskolen er musikundervisningen eller nok nærmere manglen på samme. Jo vist har børnene musikundervisning, men de lærer ikke at spille på et instrument, og musikken fylder kun ganske lidt på skoleskemaet.

Når der er koncerter på børnenes folkeskole, er det primært noget med at synge moderne sange kendt fra MTV akkompagneret af keyboard, elguitar og trommer, og det er da skønt, at børnene synger med musik til, men tænk hvilke fine udfordringer, der kunne ligge i at synge sange som ikke er kendt fra TV, lære noder og lære et instrument at kende.

Det kan lyde som det rene snobberi, at jeg helst vil have, at mine børn spiller på klassiske instrumenter, men jeg synes, at der ligger en kæmpe værdi i at lære smukke musikstykker og store komponister at kende. I en moderne verden, hvor alt går hurtigt, er det sundt at fordybe sig i klassisk musik. Det står for mig i stærk kontrast til det liv, vi lever i dag. Det giver en ro og en jordforbindelse, som gør det nemmere, at følge med alle de krav der er i samfundet. Vores børn bliver i dag præsenteret for så meget elendig kvalitet i TV og i medierne generelt, at jeg virkelig er fortaler for, at vores børn også præsenteres for andre ting. De skal præsenteres for et bredt repertoire, så de selv kan danne deres egne meninger om, hvad kvalitet er. De skal både lære moderne og klassisk musik at kende.

Da vi meldte vores børn ud af steinerskolen og ind i en folkeskole, ville vi gerne holde fast i nogle af de gode og positive elementer fra steinerskolen. Vi ville blandt andet gerne have, at vores børn skulle lære at spille på et klassisk instrument.

Storm har spillet violin i knap et år nu, og det er det helt rigtige instrument for ham. Jeg spillede selv klaver som barn og glæder mig over, at jeg kan noder, så jeg kan hjælpe Storm med hans spil.

Folk spørger tit, hvorfor valget faldt på netop violinen, og det er ingen hemmelighed, at det var mig der valgte violinen til ham. Storm havde jo ingen forudsætninger for at vide hvilket instrument, han ville kunne lide at spille på, og jeg mener, at vi som forældre skal turde tage valg på vores børns vegne, og vi har pligt til at stille krav til vores børn. Det er nemlig på den måde, vi bedst ruster vores børn til fremtiden og de krav der er til dem senere i livet.

I de første par måneder var det en udfordring at få Storm til at øve sig. Alle der nogensinde har prøvet at spille på en violin ved, at det i det første lange stykke tid, nærmest er umuligt, at få en tone ud af instrumentet. Når man endelig får toner ud af en violin, lyder det ikke som musik men som den rene kattejammer. Storm havde en forventning om, at han kunne spille med det samme, og at det ville lyde fantastisk. Han blev sur på violinen og troede ikke på, at han nogensinde ville kunne lære at spille på den.
En dag havde han besøg af en kammerat, som netop var begyndt, at spille på en andet instrument. Jeg spurgte kammeraten, hvordan det gik med spillerriet, og han svarede, at han ikke længere spillede, fordi det var røvkedeligt ( ja, det sagde han altså!). Han skulle jo spille de samme melodier om og om igen, og det gad han altså ikke. Storm kiggede forundret på ham og fortalte, hvordan jeg TVANG ham til at spille de samme melodier om og om igen hver evig eneste dag. Oh my tænkte jeg, jeg er godt nok en hård mor og ja, indimellem følte jeg mig helt sikkert som en slavepisker, når jeg krævede, at han øvede sig hver dag. Jeg ved dog også, at man er nødt til at øve sig, hvis man vil være god til noget, og jeg synes, at man må give det en ordentlig chance, når man går i gang med noget.

Når man har tålmodighed sker der pludselig mirakler. I sommerferien havde vi god tid, og Storm og jeg øvede meget. I huset i Sverige blev der spillet en time morgen og knap en time om aftenen. Storm blev pludselig grebet af rent faktisk at kunne spille små melodier, og han kunne mærke, at han blev dygtigere for hver dag der gik. Da min mor og hendes kæreste kom på besøg i sommerhuset, spillede han sin første 'koncert' og stoltheden lyste ud af ham.
Tiden i sommerhuset, var på mange måder vendepunket for ham. Pludselig begyndte lysten at drive værket, og det er jo netop det mål, vi forældre ønsker for vores børn i alle henseender!

Nu elsker han sin violin og den stund, vi har, når han spiller er helt særlig. Det er vores tid alene sammen, og det mener jeg virkelig, er en af de vigtigste forudsætninger for, at vores børn kan få succes med et instrument. Vi forældre skal hjælpe dem med at øve sig hver eneste dag. Vi kan ikke forvente, at de selv står og spiller skalaer i en time om dagen og finder nydelse i det. Vi må hjælpe til, indtil de er store nok til at øve sig alene. Vi er dem der hjælper til med at skabe motivationen, lysten og glæden ved det.

Det er så vigtigt, at vores børn bliver dygtige til noget, og instrumenter giver mulighed for en helt særlig fordybelse. Instrumenter udfordrer vores børn og deres udholdenhed, koncentration og tålmodighed. Det kan hjælpe dem på så mange andre områder, at de tager de evner, de udvikler gennem deres spil med sig gennem livet. De får så meget ud af det, uanset om de skal være store musikere eller spille for fornøjelsens skyld.

Tænk hvis det at spille på et instrument var lige så vigtigt som at lære at læse. Tænk hvad det ville gøre for kreativiteten i vores samfund! Jeg mener de kreative og musiske fag skulle have lige så meget plads på skoleskemaet som matematik og danskundervisning. Det er fuldstændig lige så vigtigt at udvikle vores børns kreative og musiske evner, som det er, at de lærer matematik og lærer at læse. Jeg vil påstå, at vores børn ville få langt større succes med det faglige i skolen, hvis de også fik mulighed for at udvikle netop disse sider.

Hvad mener du? Spiller dit barn?









32 comments:

  1. Jeg er meget enig med dig i det du skriver! Jeg har spillet siden jeg var 11 år og fået så mange oplevelser og glæder ud af det. I dag underviser jeg selv på musikskole og synes det er dejligt at høre, at du øver så meget med dit barn, det er langt fra alle forældre der har overskud og mulighed for det, men det er helt sikkert at barnet får en bedre forudsætning for at blive dygtig ved at få hjælp til at øve. Det er nemlig ikke ligetil! Selv efter 7 år på konservatoriet er det en udfordring at øve effektivt og velovervejet for at opnå det bedste resultat…en ting som jeg synes musik kan, som du ikke nævner, er at give et fællesskab med andre mennesker. At spille i orkester kan give så meget - det er lidt som en holdsport - man arbejder mod et fælles mål. Og så er det bare så meget sjovere at spille med andre og fantastisk at opleve de mange forskelllige instrumenters klangfarver mødes i en skøn samklang. Sammen kan man blive til et stort instrument og danne venskaber for livet :-) Jeg håber ligesom dig, at de musiske fag kommer til at fylde mere på skoleskemaet. Spændende at se om der sker ændringer i forbindelse med den nye folkeskolereform!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hvor lyder det bare dejligt! Ville virkelig ønske, at jeg selv var blevet ved med at spille, men det er jo heldigvis aldrig for sent at tage det op igen. Jeg er også meget spændt på at se hvad der sker med den nye folkeskolereform...

      Delete
  2. Min dreng spiller bratsch. Han går på Steinerskole og instrumentet er valgt dels af os og dels af musiklærerne efter en snak og en stund med børnene. Han modtager både eneundervisning og samspil hver uge.
    Jeg ved ikke om jeg vil sige at han elsker det - men han spiller og bliver mere og mere grebet. Hans bedste ven har spilletid år længere end han og er meget dygtig - det er en stor inspiration.

    Vi øver dagligt og nogen gange er det en fryd og andre gange sur pligt. Men sådan er livet jo osse. Jeg ved ikke om han nogensinde bliver en stor musiker. Og det er egentlig osse sekundært. Processen, fordybelsen, musikken er det centrale. Han er et barn der kommer let til alt - her kræves lidt ekstra. Og det er godt.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Dejligt at din søn har en at se op til. Det tror jeg er en god ting. Og du har så meget ret. Indimellem er det er sur pligt - og sådan er livet... Og jeg er så enig med sig i at det på rigtig mange måder er processen, som er det centrale!

      Delete
  3. Det lyder virkelig som om du har svaret på hvad forældreskab er! Jeg læser din blog med stor interesse og beundring, for du er en inspirationskilde!!
    Ift at børn burde spille et instrument er jeg helt enig og jeg håber inderligt at mine børn kommer til at spille (og jeg skal da nok gøre mit for at introducere det) desværre har jeg aldrig selv fået lov at spille og kan således ikke ledsage mine unger i noder eller skalaer om end jeg enormt gerne vil!! Men så kan jeg måske lære det sammen med dem :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Hvor er det dejligt at høre... Jeg er ikke sikker på at jeg ved hvad svaret på forældreskabet er, men jeg prøver så godt jeg kan;o) Det er jo en lang læreproces... Selvom du ikke kan noder, kan dine børn blive dygtige til at spille alligevel! Bare man er der og sætter sig ind i det, så går det;o)

      Delete
  4. Det er jo derfor der findes musikskoler!! Alt kan ikke overlades til den arme folkeskole.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Nu skriver jeg jo ingen steder, at folkeskolen skal overtage instrumentalundervisningen. Jeg mener bare, at der skulle lægges mere vægt på de kreative og musiske fag generelt, og at man kan undervise i andet end noget der skal stik i... Jeg holder meget af folkeskolen og har skrevet positivt om den i flere indlæg, men der er altid plads til forbedringer og de kreative og musiske fag er alt for nedprioriterede. På forældremøderne bliver musik og billedkunst kaldt for 'de små fag'. Det synes jeg er virkelig ærgerligt... Mange undersøgelser viser jo netop, at vores børn bliver dygtigere til matematik og dansk, når de også får udfordret andre sider af sig selv... Tak for kommentaren.

      Delete
  5. Selv har jeg altid spillet, sunget og danset og dermed fordybet mig i en svær læringsproces. For mig har det været helt rigtigt og et sted, jeg kunne søge hen i både glæde og sorg. Om det skal vise sig at være det rigtige for mine børn også, har jeg svært ved at vurdere nu, men jeg håber bestemt, at de vil tage et instrument til sig på et tidspunkt og jeg har en idé om at jeg måske kan se det som en naturlig anledning til selv at genoptage spillet, så vi netop kan mødes omkring det.

    I forhold til den anonyme kommentar, som du netop har besvaret, så vil jeg supplere at de fleste børn mest effektivt tager læring til sig, når læringen kommer ind som leg. Der er i mit sind ingen tvivl om, at kreativ indlæring vil kunne hjælpe de f.eks. mange børn, der har svært ved at sidde stille en hel dag. Jeg er voksen og selv nu har jeg svært ved at sidde stille en hel dag, men aldrig har jeg manglet lysten eller evnen til at lære... det er jo blot et spørgsmål om at møde mennekser i øjenhøjde og i virkeligheden behøver det kreative jo ikke at stå selv som et særligt fag.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak for kommentaren! Ja, jeg tror det er så vigtigt, at der er ting, som man er dygtig til. I skolen er der for meget fokus på at vores børn skal være dygtige til det faglige. Det skal de selvfølgelig, men der er andre sider til livet heldigvis og alle skal finde deres niche... Det gør man bedst, når man udfolder alle sider... Både kreative, musiske faglige osv. Dejligt, at du har fundet en glæde i dans, musik og sang. Der ligner vi hinanden;o)

      Delete
  6. Jeg er enig i at de kreative fag er alt for nedprioriterede - jeg syntes ikke selv de fyldte voldsomt da jeg gik i folkeskolen i 80'erne, men nu er det da totalt skåret til benet. Og med manglende tid, bliver det heller ikke fordybelsen i materialerne, håndværket og musikken, der bliver prioriteret.
    Jeg gik selv til klaver som barn i fem meeeget lange år. Og jeg var mildest talt ikke glad for det. Jeg tænker at jeg selv vil insistere på at mine børn spiller minimum et år, men derefter synes jeg ikke jeg vil tvinge dem. Evnen til fordybelse, at tilegne sig en færdighed findes også i f.eks. Klassisk tegning, keramik og håndarbejde. Det er bare ikke mange steder man kan få virkelig god undervisning i disse ting udenfor de store byer som barn.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg er så enig med dig. Jeg synes folkeskolen kunne gøre meget mere. Vores børn bliver dygtigere elever, når de udfolder alle sider af sig selv og ikke kun bruger hovedet. For mig, har kreativiteten og håndarbejde altid fyldt rigtig meget og heldigvis har jeg fået brugt de sider, selvom der ikke var meget fokus på det i skolen...

      Delete
  7. Det kunne jeg klart godt tænke mig. At de lærte at spille. Men tiden er knap. Vi vægter idræt højt i vores familie. Vores 2 drenge spiller fodbold, elsker selv den sport, går til svømning og spejder. Spejder kunne jeg sige meget godt om, men det er jo ik emnet ;). Da vores ældste på nu 9, gik i 0.+ 1. Kl gik han i musikalsk forsko

    ReplyDelete
  8. Det er så rigtigt det du skriver. Det vil jeg helt sikkert tage til mig. Jeg har selv shoppet fra fritidsinteresse til fritidsinteresse gennem min barndom, og vil rigtig gerne lære mine børn at være vedholdende og rent faktisk blive gode til få ting i stedet at give op så snart det bliver lidt for kedeligt. Så tak for et rigtig rart og inspirerende indlæg. God weekend :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak, hvor er det dejligt at høre! Jeg tror virkelig, at det er op til os forældre, at fastholde interessen hos vores børn... Derfor siger jeg også kun ja, til at de kan gå til ting, som jeg ved, at jeg selv synes jeg kan bakke op om... (det har jeg lært af bitter erfaring)... Fik sagt ja til at Alma ville gå til ridning og det gjorde hun i en periode, men jeg var så nervøs omkring de rideskoleheste (som jeg synes er pænt utilregnelige), at det bare var sådan en skidt kombination. Det endte med, at Alma blev kastet ind i en mur og forstuede en fod og forvred noget i hoften... Hun blev selv så bange for de heste på grund af det... Havde jeg nu elsket, havde jeg nok sagt 'op på hesten igen', (det gjorde jeg også et par gange efterfølgende), men det er dæleme svært at bakke op om noget, som man ikke er 100% tryg ved og ikke kan bakke fuldt op om... Nå, det blev en lang smøre, men det med at shoppe rundt... det undgår man nok, hvis ens forældre virkelig går op i det sammen med en...

      Delete
    2. Ja lige præcis. Det er så vigtigt at forældrene bakker op. Jeg måtte gå til alt det jeg ville, betingelsen var bare, at de hverken skulle køre mig nogle steder hen eller deltage på anden vis.

      Delete
    3. Ja, så er det jo svært at holde gejsten... Nu er det sikkert ikke et udtryk for, at de ikke gik op i hvad du lavede. Tiden var nok lidt en anden og der var måske lidt mere laissez faire over opdragelsen. Sådan har det lidt været for mig i hvert fald... Derfor er jeg blevet så skrap selv... he he;o)

      Delete
  9. -le. Men det blev for meget efterhånden at skulle gå til alt det. Der var også længe til de kunne vælge instrument. Havde han blevet ved, var det nok endt med trommer. Men ville da være skønt hvis de lærte at spille på et instrument. Selv skulle jeg lære at danse som barn. Gik til standard dans i 6 år.. Mette D.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Kan sagtens følge dig. Der er så meget at se til for børn, specielt hvis der også er spotsaktiviteter osv. Alma går til kor og ballet og så har hun brugt lang tid på at komme efter de andre børn fagligt efter sit skoleskift. Jeg har simpelthen ikke følt at jeg kunne komme mere på... Men måske det kommer;o)

      Delete
  10. Så sandt, så sandt! Hold op jeg synes det er vildt imponerende at du øver sammen med storm hver dag! Fantastisk, jeg ville ønske at mine forældre havde haft mulighed for det! Men de kan desværre ikke noder! Jeg har selv gået til klaver i mange år! Og har i over 10 år også spillet trompet (og andre messingblæsere) i en garde! Jeg vil ligesom dig mene at det burde være et hvert barns ret, at lære noder! Men det er jo desværre ikke alle der har muligheden for at gå til musik undervisning eller, at have opbakningen hjemmefra!
    Man kan jo kun håbe, at den nye folkeskolereform efterlader lidt tid til undervisning i kreative fag! Ellers har jeg svært ved at se hvornår det skulle passes ind i programmet.
    Hvor om alting er, så håber jeg helt bestemt at mine børn en dag får lyst til at gå til musik, for mig er det dog underordnet om det er klassisk eller med strøm, jeg mener bare det er vigtigt at lære noder!
    Jeg startede for nylig i kor, efter nogle års pause. Det er et kor med nogle seriøse tanker om udvikling og repetoire, men det bliver ligesom skudt lidt i smadder, da halvdelen? Af medlemmerne ikke kan noder! For tingene tager bare meget længere tid at indstudere så, og det er også tydeligt at der mangler noget træning/øvelse/kendskab til samklang. Og det irriterer mig faktisk at det er sådan, når nu ambitionerne er så høje!

    ReplyDelete
    Replies
    1. Er så enig med dig og håber også at den nye folkeskolereform lader mere plads til de kreative og musiske fag;o)

      Delete
  11. Tak for et godt indlæg.

    Herhjemme skal vores børn lære at spille et inbstrument og de skal øve hver dag. Min store søn der er 6 år begyndte lige inden han blev 5 år. I begyndelsen øvede han 15 minutter hver dag, siden 22 minutter og vi er lige nu begyndt at øve otte til ti minutter morgen og 20 minutter eftermiddag og det fungerer :-) Ud over at øve hører vi alle suzuiki-stykkerne, mens børnene leger i hvert fald 3 gange om ugen.

    EFter han begyndte på klaver har han udviklet sig meget: HAn tør optræde for mange og folk han ikke kender, han har fået mere selvtillid og selvværd og han udvikler sig musisk. Samtidig mener både min mand og jeg at det er en vigtig ting at have med sig i livet at hvis man øver og er vedholdende så bliver man dygtig - det tror jeg han kan bruge i mange sammenhænge i livet - også i skolen, når noget er svært!

    Jeg vil ikke sige at han holder af at øve, nogen gange hænger det ham ud af halsen, andre gange har vi det sjovt og hygger os. Jeg synes ikke det behøver at være hundrede procent lystbetonet - sådan er livet jo heller ikke og jeg tror også lysten kommer i perioder og også opstår når man når et vist niveau.

    Vi har fået en masse mindre positive kommentarer med på vejen herhjemme: Jeg tror de fleste af vores familie og venner finder at han har været for lille og at det er skørt at træne/øve så meget, men jeg mener faktisk ikke selv at 30 minutter om dagen er specielt "fanatisk" - som du også skriver Lisbeth er det også en stund jeg har med mit barn - både når det er sjovt og når det er mindre sjovt - og jeg elsker det. Elsker at se at han udvikler sig og bliver bedre.

    Min lige om lidt mellemste har gået på musikskole siden han var 3 måneder en gang om ugen og han elsker det - han er skrevet op til at begynde med enten trompet, violin eller klaver, når han er 4 1/2 år.

    Herhjemme er det en klar prioritering og en økonomisk udfordring, men jeg tror og håber på at glæden ved musikkken, det sociale børnene har sammen når de spiller og følelsen af at mestre noget vil skabe grobund for en masse andet godt! Det er svært at sige hvor længe han vil spille - men som udgangspunkt vil vi herhjemme nok sige at det i hvert fald er til konfirmationsalderenm .....

    ReplyDelete
    Replies
    1. Sikke en dejlig kommentar! Jeg er enig med dig hele vejen. Det kan helt sikkert ikke være lystbetonet hele tiden, og indimellem må vi tage nogle beslutninger på vores børns vegne. 30 minutter om dagen er jo ikke ret meget... Folk bliver altid vildt imponerede, når jeg fortæller at Storm øver sig hver dag, men det er jo et samspil mellem forældre og børn, og vi må turde tage de kampe, som selvfølgelig opstår indimellem... Heldigvis er det jo det meste af tiden en god stund, og man kan jo fint sammenligne det med at lære at læse osv. Det er heller ikke altid sjovt, men ingen sætter spørgsmålstegn ved om vores børn skal lære det eller ej. Det skal de bare, og jeg synes bestemt godt at man kan forvente, at ens børn bliver dygtige til mange forskellige ting. Fint at spille stykkerne for børnene nogle gange om ugen, når de leger. Det vil jeg også begynde på... Tak for det!

      Delete
  12. jeg er ligeglad med hvad børne går op i... bare de lærer glæden ved at fordybe sig og gå op i noget, og føle en glæde ved at kunne noget... så min fornemeste opgave er at give dem muglighederne for at møde den mangfoldige verdenen kan byde på .. og ingen af dem ville nyde at fordybe sig i et klassisk instrument. det ville være ene surt arbejde for dem og os.. så jeg ser ingen grund til at give dem avationer mod klassisk musik.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Nu tror jeg ikke mine børn får aversioner mod klassisk musik, fordi jeg gerne vil have at de spiller på et instrument og indimellem presser dem til at øve sig. Problemet ved det du skriver er, at børn jo ikke altid kan finde glæden i det, de vælger at fordybe sig i. Det kan vi andre heller ikke hele tiden... Om det så er springgymnastik eller svømning eller at man lever af sin hobby, så er det ikke sjovt hver eneste dag. Indimellem bliver det en sur pligt... Det er dæleme svært at fordybe sig, hvis alt skal være sjovt og rart hele tiden.
      Hvad gør du, hvis dine børn ikke kan lide at lave matematik eller at læse? Får de så også aversioner mod det, fordi du er nødt til at presse dem til at lave deres lektier? Problemet er, at der er masser af sure opgaver i livet, som kan føre noget virkelig positivt med sig og opgaverne behøver jo ikke at være sure hele tiden, hvis man har støttene forældre bag sig, som går op i det sammen med en. Jeg tror det er det færreste børn, som ville hade at spille et instrument, hvis forældrene gik ind i det med positivt sind! Når børn har aversioner mod noget, er det jo ofte fordi deres forældre også har det... Jeg er slet ikke ligeglad med hvad mine børn går op i. De er selvfølgelig deres egne mennesker, med egne tanker og følelser og det skal respekteres. Mine børn har masser af frie valg, men vi forældre kan ikke undgå at påvirke dem i den ene eller den anden retning og vores tanker og følelser påvirker vores børn, om vi vil det eller ej...

      Delete
    2. jeg kan ikke spille, jeg ville ikke kunne støtte mine børn i det, og jeg ville hade at øve med dem, jeg er tonedøv. og nej de skal ikke altid kunne lide alt det de gør, men som forældre skal man kunne vidre give en gnist og det kan jeg ikke så jeg vil ikke kunne støtte dem i det.. og nej jeg er ikke ligeglad som i det betyder intet for mig.. men for mig er det ikke vigtigere at barnet lærer at spille et instrument, end det at det går til spejder eller gymnastik. bare de fuldføre det de starter på. for mig er der forskel på boglige kvalifikationer, self skal de lave lektier og øve dansk og matematik engels osv.. men hvis de har en dag hvor jeg kan mærke det kun er tænderes skæren og afmagt og fustration, så lader vi den ligge til dagen efter.. men de når altid det de skal er bogligt meget stærke og glade for at gå i skole, så det er den rigtige måde for mig, men når de har fri har de ret til selv at vælge interesser, med støtte fra mig, men ingen krav, jeg stiller krav til huslige pligter og lektier men ikke fritidsaktiviteter, (eller jo de skal havde en fritidsaktivitet) for mig er tid hvor jeg gør noget jeg elsker vigtigt og denne glæde ved selv at kunne bestemme og finde energi i det man gør i sin fritid, frem at de bliver tvunget ud i noget for dem ligegyldigt eller et halvt års sur pligt, som moren oveni ville hade at deltage i.. og nej livet kan ikke være lystbetonet, men der er jo masser af krav og rammer for både min 5 årig og 8 årig så jeg under dem retten til selv at vælge fritidsinteresser

      Delete
    3. Men så er vi vel egentlig også enige. Det at dine børn ikke ville kunne lide at spille på instrumenter udspringer fra dig og dine følelser omkring det at spille instrumenter. For mig betyder det meget at mine børn spiller på et instrument, fordi jeg mener det giver børn noget andet end eksempelvis spejder og gymnastik. Det handler om krav, flid, koncentration, fordybelse og samarbejde. Nogle af de elementer er der selvfølgelig i andre aktiviteter, men der er ikke de samme krav og det kræver ikke den samme flid (med mindre ens barn vil være elitegymnast;o). For mig er det to virkelig vigtige ting... Nu holder mine børn virkelig meget af at spille og synge osv. men selvom de ikke gør det hele tiden, er der masser af andre ting i deres liv, som de finder stor glæde i...

      Delete
    4. Og jeg er selvfølgelig helt klar over at det ikke er muligt for alle at spille... Men jeg synes virkelig at det ville være fantastisk, hvis det at spille på et instrument, var en lige så vigtig del af undervisningen som matematik og dansk... (som det netop er i Steinerskolen, hvor alle børnene spiller violin fra 3. klasse... Der er det jo heller ikke alle der elsker det og ikke alle forældre går lige meget op i det, men det giver jo en masse muligheder for at finde ud af, om det rent faktisk er noget ens barn kan lide...

      Delete
    5. det ville være fantastisk at alle havde mugligheden i skolen, mine barn har nu også læseplan i musik allerede fra bh klassen, som vi forældre har adgang til og se, så musikteori og lidt lodelære får de, de synger ikke kun. vores børn må kun gå til 1 ting, denne regel er lavet ud fra t det er det mit barn magter, et instrument kræver øvelse og koncentration. men han er pænt mentalt smadret efter en skole og halv sfo dag..( han har ikke lange dage maks 5-7 timer pr dag) men når han kommer hjem har han brug for at røres sig fysiks eks cykle ( han cykler glad og gerne mellem 7-30 km ) jeg ved man skal øve sig for at blive god, men jeg har ingen ambitioner om at mine børn skal være gode til noget bestemt, bare de følger deres interessser og gør deres aller bedste..

      Delete
  13. Meget enig i det, du skriver Lisbeth. Jeg vil også ærligt indrømme at jeg ikke finder det "frihedsberøvende" at mine børn skal hellige sig et instrument 30 minutter om dagen. Jeg ved at nogle børn ganske af sig selv vil øve og øve og øve og vælge at blive dygtig til noget. Mine børn skal have hjælp til det og jeg ser det som en af mine fornemme opgaver som forældre. Jeg har mellem 4 og 5 timer med mine børn om eftermiddagen og de har tid til at lege også ....

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, jeg er fuldstændig enig. Jeg synes hverken en halv eller en hel times spil er noget i nærheden af frihedsberøvende... Her er der også masser af tid til alt muligt andet... Jeg mener også klart, at det er min opgave, at hjælpe dem til at blive dygtige...

      Delete
  14. Spændende læsning! Jeg er meget enig med dig i, at vi som forældre skal tage beslutninger for vores børn og ikke overlade det store ansvar hos dem, at beslutte hvad de vil og skal. Vi må guide dem så godt vi kan og støtte dem i at være vedholdende og at "øvelse" gør mester. Jeg selv shoppede også rundt imellem sportsgrene m.m, indtil mine forældre forstod, at det var mit tegneri der fyldte mest og det fik jeg så lov til at udvikle. Jeg har dog også altid været glad for at synge og ville ønske at jeg kunne spille på et instrument idag. Det var dog overhovedet ikke musikken der blev lagt vægt på i mit hjem, da min familie ikke er særlig musisk. Min mand kommer fra en sportsfamilie, og var meget dygtig til fodbold. Han tog afsted i al slags vejr og trænede og trænede. Vi ønsker også at vores børn skal gå til noget fysisk(hvilket den store gør, og selvom det ikke altid er lige sjovt, skal han blive ved). Min knægt er snart 5 år, og er ligesom jeg var, mere kreativ end fysisk. Han elsker at synge og tegne, og jeg tror han ville have glæde af at spille på et instrument da han umiddelbart har "øre for det". Men her kommer mit spørgsmål... når nu hans forældre ikke evner at spille på et instrument, så aner vi jo ikke hvornår man begynder på det. Lad os sige at spille klaver! Og vi kan jo af gode grunde heller ikke hjælpe ham med at lære det herhjemme i hvert fald. Hvordan tænker du at man griber det an? Det lyder jo til at I er ret musiske - men hvordan bringer man musikken ind i en ikke-musisk familie og hvornår skal instrumenterne på banen?

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!