Monday, November 11, 2013

Skal børn have penge for at hjælpe med de daglige gøremål?

I lørdags var min mand og jeg til forældrefest i Storms klasse. Det var virkelig hyggeligt og blev ikke mindre hyggeligt af, at vi ved ankomsten blev mødt af et par forældre, som netop havde haft besøg af Storm et par dage tidligere. De fortalte, at Storm var noget nær det mest velopdragne barn, de havde mødt. Jeg blev selvfølgelig smadder glad. Intet er dejligere end at ens barn bliver rost. Storm havde leget med deres søn og var blevet til aftensmad hos dem. Han havde siddet og spist pænt med kniv og gaffel, havde sagt tak for mad og havde taget sin tallerken ud af bordet uden at være blevet bedt om det, og det var det der gjorde, at forældrene mente, at Storm var meget velopdragen. Ret skønt synes jeg, men samtidig (uden at det skal lyde som om, at jeg har det perfekte barn) er det vel egentlig ikke så ekstraordinært. Herhjemme forventer jeg i hvert fald at mine børn sidder ordentligt og spiser, siger tak for mad og tager deres tallerken ud af bordet, når de er færdige med at spise, og det gør de for det meste uden at blive husket på det.

I løbet af aftenen fik vi talt lidt om børn og krav, og det kom der nogle interessante snakke ud af. Det er jo helt sikkert noget, som er rigtig svært for mange familier i dag og noget af det, som er oppe på de fleste forældremøder. Her er der også områder, som trænger til en mindre opstramning, men generelt synes jeg, at det går ganske godt.

Vi talte lidt om, hvordan man får børn til at hjælpe til. Gør man det ved at betale dem for det!? Der var flere der brugte den taktik, og den er jeg ikke tilhænger af. Jeg synes hverken børn skal have stjerner, penge, legofigurer, opgraderinger til I-padden eller andet for at hjælpe til i hjemmet. Jeg mener børn skal hjælpe til, fordi de er en del af en familie og en familie er et fællesskab, hvor alle hjælper hinanden. Jeg får desværre heller ikke penge for at vaske mine børns tøj og sørge for, at der er handlet ind til aftensmaden.
En mor kom med et godt eksempel: Går barnet ud med skraldespanden, fordi det bliver betalt for det, eller fordi det hjælper familien og føler en forpligtelse overfor fællesskabet.
Det er klart min oplevelse, at de som bruger betalings-metoden ikke har den store succes. Mere vil som bekendt have mere og måske kommer man alligevel til at give en opgradering til et computerspil, selvom barnet ikke har taget sin tallerken ud af bordet. Lidt som når man insisterer på at ens barn, skal spise lidt aftensmad inden desserten, men man så alligevel stikker barnet den fordømte is, fordi alle de andre får.

For noget tid siden læste jeg en tråd på et forældreforum, som netop handlede om dette emne. En mor ville have idéer til, hvad hendes søn skulle have for at tage sin tallerken ud af bordet og hænge sin jakke op, når han kom hjem fra børnehaven. Der kom mange gode idéer med alt fra legofigurer til penge til ture i svømmehallen. Jeg var noget overrasket, da jeg mener, at de to ting som blev nævnt, nok er nogle af de mest basale opgaver, som børn bør stå for.
Børn bliver nemlig helt automatisk belønnet, når de udfører opgaver i hjemmet. Belønningen er at barnet vokser, når det har opgaver og føler sig som en uundværlig del af familien. Det mener jeg må være belønning nok i sig selv.

Men hvordan får man børn til at hjælpe!? Først og fremmest beslutter man hvilke opgaver der er passende for deres alder:

I forhold til de helt små børn, er det nemt at få dem til at hjælpe. Det ligger naturligt i dem at efterligne forældrene og gøre alt det, som vi gør. Det handler bare om, at lade dem og acceptere, at det tager lidt længere tid, end når vi selv ordner tingene. Det er at gøre vores børn en kæmpe bjørnetjeneste, når vi på grund af travlhed osv. tager over for dem. Giver dem tøj på selvom de godt kan selv, sætter dem foran fjernsynet, når vi laver mad osv.

Fra 1-årsalderen (når de begynder at gå) kan børnene fint begynde at hjælpe til. De kan tage deres tallerken ud af bordet. De kan hjælpe med at komme vasketøj i maskinen, tage det ud, hænge det op osv. De kan rydde op i deres legetøj sammen med en voksen, som viser hvordan man gør. De kan tage deres eget tøj af og på med lidt hjælp. De kan tørre borde af, vaske vinduer osv. med hjælp naturligvis.

Martha på 3 år har disse 'opgaver': Hun hjælper med at lave mad og dække bord, og hun rydder op i sit legetøj, så godt hun kan. Hun har en dag om ugen, hvor hun tager ud af bordet med lidt hjælp. Udover det hjælper hun generelt med de fleste af de ting jeg ordner, når hun kommer hjem fra børnehaven.

Større børn kan det samme og endnu mere. Storm og Alma har deres maddage, som jeg har skrevet lidt om her, De skal sørge for at deres værelser er pæne og ryddelige. De rydder op på værelserne og støvsuger tirsdag og torsdag. De tager ud af bordet efter aftensmaden på skift, og de lægger (for det meste) deres tøj til vask og på plads igen, når det er vasket. Alma rydder op i køkkenet og tømmer opvaskemaskine om eftermiddagen, når jeg henter Martha i børnehaven (og hun siger ofte at hun ikke gider, men gør det alligevel). Storm øver på sin violin i mindst en time om dagen, og så skal de begge naturligvis sørge for at pakke deres skoletasker, have styr på at alt er i penalhuset, og at de rigtige skolebøger kommer ned i tasken.

Den nemmeste måde at få børnene til at hjælpe, har hos os været ved at skabe nogle klare rammer og helt faste rutiner. Her har vi et skema, hvor der står hvilke dage, man gør det ene og det andet. Vi kigger ikke på det ret ofte, for efterhånden er det blevet helt faste rutiner, som ikke bliver lavet om medmindre noget ikke fungerer.
Vi har en helt fast ugerytme og dagene er planlagt sådan, at børnene laver de opgaver, de har på nogle bestemte tidspunkter, så alt er så forudsigeligt så muligt.
Når de kommer hjem fra skole og børnehave, spiser vi gerne lidt eftermiddagsmad. Alma og Storm læser højt i et kvarter hver og ordner hvad der ellers er af lektier. Storm øver på sin violin og har så resten af eftermiddagen til at lege og hygge sig.
Hvis de har legeaftaler, som de gerne har et par dage om ugen, bliver der rykket lidt på programmet, men det skaber ikke problemer og det handler nok om, at vi er vedholdende.

Jeg mener sagtens, at man kan sætte sig ned og tale med sine børn om, hvilke opgaver de har lyst til at varetage, og hvad det vil betyde for familien, hvis de udfører de opgaver. Hvilken stor hjælp det vil være, hvis de hjælper til og hvor meget rarere, man har det sammen, når man hjælper hinanden.
...Og så handler det dæleme om at holde fast. Det duer ikke, at man starter en masse gode rutiner for, at det så glider ud igen. Så virker det ikke ret godt. Så planlægning, rutiner og fastholdelse er vejen frem!

...Og naturligvis har vi dage, hvor det hele glipper... Og naturligvis smider mine børn også deres tøj på gulvet og brokker sig over deres opgaver indimellem. De er heldigvis helt almindelige børn...

Hjælper dine børn til? Betaler du dem for det?

Til slut lige en lille tilføjelse: Da vi skulle på sommerferie i år, ville Alma rigtig gerne have nogle lommepenge med. Jeg synes det er helt fint, at børn lærer noget om penge og om at spare op. Jeg sagde til hende, at hun ved at lave nogle opgaver, som lå ud over det sædvanlige kunne tjene lidt lommepenge til turen. Hun gjorde rent på badeværelse og toilet i fire uger og fik 50 kroner pr. gang. Altså tjente hun 200kr, som hun fik med på turen. De første 100 kroner blev brugt på en bamse til Martha og resten på en kjole. Hun var så stolt over købet af bamsen til Martha og talte hele ferien om, hvor glad Martha var blevet. Martha sover stadig med bamsen hver nat!

Du kan læse flere af mine tanker om børn, krav, forudsigelighed og grænser i indlægget: Grænser findes i rammer og forudsigelighed.





36 comments:

  1. Jeg er bare så enig med dig. Vi har tre helt almindelige børn på 7,5 og 3 år. De hjælper også til helt uden at få noget for det eller forvente at få noget for det. Vi har talt om, at herhjemme hjælper alle til, for vi er jo alle en del af familien og vi skal alle have det rart og vi skal alle bidrage. Jeg bryder mig ikke om signalværdien i, at betale sine børn for at deltage i "den daglige drift". man skal hjælpe til fordi man er en del af noget, og ikke fordi man får "løn" for det.
    kh viola

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, vi er så enige så enige;o)

      Delete
  2. jeg er mor til 5 stk og jeg har aldrig givet lommepenge til dem ... de hjælper til i hjemmet på de vilkår de formår og hvorfor skal jeg betale for det !!! men skal en af dem i bio eller fest (gi gave) tøj, sko, frisør,buskort,ting til skolen osv så betaler jeg ... de får fredags guf ... hvad behøver de mere ??? når jeg nu giver dette så har de ikke brug for penge :-) de er vant til det og spørger aldrig om hvorfor de ikke får (løn) de klager aldrig .. tror jeg har artige børn hehe

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, det er helt det samme her. De får hvad de har behov for, men ikke fordi de hjælper til...

      Delete
  3. Hørt Lisbeth, det er nemlig helt rigtig, vi er også en familie og i en familie hjælper man for at få det hele til at køre! Mine børn får heller ikke lommepenge, Victor tjener 10kr ved sin mormor pr. fodboldmål han scorer og Anna ja hun har en mobil som jeg tanker op når den løber tør og ellers ja så får de jo farveblyanter når de mangler og nye sokker når der er huller i de gamle. Mine børn mangler ikke noget, men de får bestemt heller ikke alt hvad de peger på. Vi har også kun 1 iPad til deling imellem os alle 5, det går fint og jeg synes det er vigtigt at de kan give slip og lade andre komme til. Deles om tingene og ikke bare tro det hele kan betales af det der kort mor stikker i maskinen :)
    Elsker at læse dine indlæg

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak;o) He he... Ja det kort... det er super smart!!! Jeg er så enig med dig. Man må hjælpe hinanden og deles om tingene;o)

      Delete
  4. Jeg er helt enig. Jeg betaler da ikke mine barn for å gjøre helt vanlige ting i huset (jeg får da heller ikke betalt for det!). De må rydde etter seg selv, rydde klesvask, vaske egne rom, hjelpe til med mat, dekke bord, rydde av bordet, mate katten, gå med søppel, støvsuge osv - akkurat som vi voksne. Alle må hjelpe til i et hjem.
    Mine barn får litt ukepenger hver lørdag (når vi husker det) - ti kroner. Dette er ikke betaling for noe de gjør i huset. Det sier vi veldig tydelig. Men det er så de kan selv spare til noe de ønsker seg, slik at de også har litt erfaring med å ha penger selv.
    Jeg synes det er svært viktig å ikke etablere et slikt "belønningssystem" for alle slags vanlige ting som skal gjøres. Det fjerner oppmerksomheten helt fra arbeidsoppgavene selv, at det vi gjør faktisk er viktig i seg selv.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Jeg synes også, at det er fint, at børn lærer lidt om penge. Her giver vi ikke lommepenge endnu... Men de får det, som de har brug for...

      Delete
  5. jeg er enig i mange af dine synspunkter. her er pigerne stadig relativt små, ca 2 og 4, men de hjælper stadig meget til. det meste foregår jo stadig på deres præmisser - de skal ikke hjælpe til med mad, borddækning og vasketøj endnu, men de gør det jævnligt fordi vi spørger og så fordi de jo synes det er fedt! De elsker at være med :) Andre ting forventer vi selvfølgelig af dem, især den største. Tøj tager man af og på og hænger på plads i garderoben, legetøjet ryddes op osv - med mere eller mindre hjælp selvfølgelig. Med tiden får de også faste opgaver men der går et år eller to endnu tror jeg, og nej der skal de ikke have penge eller naturalier for det. en gang imellem bliver det jo nok en sur pligt men det er jo en del af livet at man nogle gange skal gøre ting man ikke gider, og for det meste kan de jo godt selv se at det også er rarere for alle når det først er gjort

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, selvfølgelig bliver børn trætte af at skulle hjælpe indimellem, men sådan er livet jo indimellem og der er heldigvis masser af sjov også;o)

      Delete
  6. Du skriver så godt, og jeg er så enig så enig… men likevel gir jeg mine to største på snart 6 og 7 år litt penger på lørdagene når de har vært veldig flinke en uke, som gjort rent hos kaninene og hønene, eller hjulpet til i fjøset. Dette er jo en jobb som vi voksne har ansvaret for, og vi forlanger ikke at de gjør noe av dette selv, men vi ser at de får mer lyst til å være med når de får en belønning på lørdag. De hjelper til ellers i huset med borddekking, støvsuging osv, men det får de ikke penger for. Det poengterer jeg osgå, at i en så stor familie må alle hjelpe til så vi får det bedre alle sammen. Synes det er greit at de får en følelse av at om en jobber og står på, så får man også belønning som fortjent. På en gård som her er det uansett masse "jobb", så det faller dem naturlig å være med på ulike arbeidsoppgaver.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, jeg er helt enig. Hvis mine børn gør noget ud over de opgaver de normalt varetager, kunne jeg godt give dem lidt for det. Oplever dog sjældent at de spørger om penge, men det kommer måske, når de bliver lidt større...

      Delete
  7. Jeg elsker din blog og får meget ud af at læse dine indlæg. Indlægget om hvordan man får børn til at lave mad har gjort meget for os og mine børn hjælper langt mere end tidligere. Tak for det.
    Christina

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tusinde tak!! Det er jeg rigtig glad for at høre!!

      Delete
  8. Kære Lisbeth
    Endnu et skønt indlæg, som vi faktisk har drøftet vi to i en tidligere kommentartråd herinde.
    Jeg kunne ikke være mere enig. Hos os får man ikke penge for daglige gøremål. Vi har 3 børn (12, 9 og 6 år) som dog får lidt lommepenge hver måned, men ikke for deres daglige gøremål, (som iøvrigt meget minder om dine - maddag, rydde køkken, dække bord, sortere vasketøj etc.). De får deres lommepenge for at have lidt penge at kunne administrere selv, prøve at spare sammen til en større ting etc, hvilket jeg synes er gavnligt. Fx. har min store søn mange intentioner om at spare op til større ting, men erfarer gang på gang, at pengene ikke rigtigt vokser, når han hele tiden falder for "små uundværlige dimser", som han sidenhen ærger sig over at have købt. Også en god læring efter min mening.
    Hos os hjælpes vi ad i dagligdagen og det frigiver utrolig meget tid til at have det sjovt sammen. Med så mange børn i huset, ville de voksne jo ellers ikke kunne lave andet end praktiske ting. Og dertil kommer så sidenhen hele selvværds-debatten - om vigtigheden af at føle sig som en nødvendig del af familien - "at jeg er et vigtigt menneske for vores familie."
    Skønt indlæg - tak for det.
    KH
    Helle Sandby

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, jeg kan godt huske det og allerede der, tænkte jeg, at jeg ville skrive lidt om det... det kom så nu;o) Jeg er så enig med dig. Og det med selvværd osv. har du så meget ret i!!

      Delete
  9. Det er bare et drøn svært emne.
    Min datter på 5 får ikke lommepenge (endnu).
    Hun dækker bord hver dag og hjælper med at gøre rent ind imellem. Og så skal hun selv rydde op på sit værelse.
    Det fedeste er når hun er blevet stor nok til at lave noget nyt og hun selv spørger om ikke hun må fx. støvsuge. Og hun vokser 10 cm når hun mestre en ny opgave.

    Nogle gange gider hun ikke at dække bord, men det giver bare den konsekvens at hun dagen efter skal gøre det inden hun må lege, se tv, få læst bog eller hvad det nu kunne være. Så nogle gange bliver der dækket op til aftensmad lige efter frokosten..

    Men jeg synes også at hun på et tidspunkt skal have lommepenge. Ikke som løn for at udføre et stykke arbejde, men for at hun selv kan lære at administrere penge. Jeg ønsker nemlig også at hun kan lære at små ting kan købes ofte, men ønsker man noget større må man spare op. Og når pengene er brugt må man vente og udsætte sit behov til der igen er lommepenge.
    Men det er bare svært ikke at koble det til at hun udfører noget.
    Hvornår hun så skal til at have lommepenge har vi ikkehelt fundet ud af. Og heller ikke hvor meget det skal være.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Det lyder nu som om, at du har rimelig godt styr på det, selvom du synes at det er et svært emne;o) Tak for kommentaren!

      Delete
  10. Sikke et klogt indlæg. Hjemmefra har jeg altid lært at deltage i huslige pligter og har altid elsket at være med til at rydde op og vaske bil og gulv etc. Min mand derimod kommer fra en familie hvor serviceniveauet har været højt og at deltage i pligter har været en sur pligt man fik lommepenge for.

    Mine to ældste er stadig små - 2 1/2 og ligeblevet 6. Min mindste elsker at hjælpe med at bære ting og rydde op og den store har følgende pligter: Står selv for at putte madpakke og drikkedunk tur/retur fra køkkenet, dækker bord i weekenden og tager altid sin tallerken ud og siger tak for mad uanset hvor han er. For et par uger siden begyndte han at skulle tage af bordet i hverdagene og det går godt fordi vi gør meget klar at vi har brug for at han hjælper og at hvis vi alle hjælpes ad er der mere tid til at være sammen generelt.

    Jeg kunne aldrig drømme om at give mine børn penge for at deltage i familien, men måske når han er ældre som du skriver gøre noget ekstra og på den åde spare sammen til en ferie eller lignende ....

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tusinde tak for kommentaren... Hvor lyder det dejligt, at dine børn hjælper. Jeg oplever også, at min yngste er den, der en nemmest at få til at hjælpe.

      Delete
  11. Endnu engang Lisbeth, mår jeg bare sige, at du har ramt plet! Min bror og jeg fik som børn ikke penge for at pligter, de blev bare forventet at vi hjalp med det der blev bedt om! Heller ikke hos Henrik har der været involveret penge når der skulle hjælpes og de boede endda på et lille husmandssted hvor der var MANGE pligter!
    Vores ældste pige bliver bedt om at tage tallerken af bordet, putte vasketøj i kurven osv. Alle de små ting som for os voksne er en selvfølge, og kun er det fordi vi jo har lært som børn, at det er det!
    Freja på 2 elsker at hjælpe med alt muligt....tøjvask, borddækning, støvsugning..... Bleskift!
    Jeg synes man er ude på et skråplan at belønne sine børn for at tage del i familiefællesskabet.... Hvor skal det ikke ende så? Jeg ser lidt dette indlæg som en forlængelse af den artikel fra information du linkede til forleden (jo og dit eget indlæg!) hvor det jo blandt andet også handlede om at børnene har brug at have værdi i familien, og det har ski' da ikke hvis de bliver betalt for deres ydelser!

    ReplyDelete
  12. Åh, hvor har du ret. Jeg kunne skrive en laaaang kommentar om børn og opmærksomhed, belønning, kærlige voksne, ligegyldighed og forbrug. Jeg vil nøjes med at sige HURRA for dette indlæg.

    ReplyDelete
  13. Og lige! Sikke da en fantastisk betænksom og kærlig datter du har. At bruge halvdelen af sine sammensparede penge på en bamse til sin lillesøster, viser en helt fantastisk kærlighed og omsorg, hatten af for det! Jeg blev helt blød om hjertet da jeg læste det

    ReplyDelete
  14. Enig med dig.
    Vi er en familie og i en familie hjælpes alle ad.
    Hos os er det en selvfølge at pigerne tømmer skoletasken for madkasse og drikkedunk. Tager tallerken og kop hen til vasken, når de har spist. Og at holde orden på deres værelser og rydde op efter sig. Lommepenge giver vi ikke, pigerne er for små endnu, de er 6 og 9 år.

    ReplyDelete
  15. Dette var veldig interessant å lese :)

    ReplyDelete
  16. Fantastisk indlæg. Som så mange andre her er jeg helt enig i dine betragtninger om, at børns pligter ikke skal belønnes med/købes for penge. Børn skal hjælpe til fordi de er en uundværlig del af deres familie. Når det kommer til spørgsmålet om lommepenge synes jeg fint man kan forsætte den argumentation: børnene er en del af fællesskabet og får hvad de har brug for fra fællesskabet - herunder også lommepenge. Jeg vil gerne lære mine børn værdien af arbejde og penge, men jeg foretrækker at de lærer det ved at få et job uden for hjemmet. Mine børn bliver aldrig mine ansatte. De er mine børn og det er meget bedre :-)

    ReplyDelete
  17. Så skønne billeder af dine dejlige piger og jeg er meget enig i dine betragtninger :)

    Kram

    ReplyDelete
  18. Helt enig. Her hos os er der nogle daglige ting der skal ordnes. Det er vigtigt for børnene, at de føler der er brug for dem i familien. At de er en del af fællesskabet med både pligter og fornøjelse. Hos os kan man så tjene på ekstra opgaver som fx luge ukrudt, vaske gulve osv
    Kh Christina

    ReplyDelete
  19. Jeg er også helt enig med dig. Vi giver lommepenge som fast beløb fordi det er godt at lære at administrere sine penge. På et tidspunkt, hvor der skulle ændres lidt på opgavefordelingen, lavede jeg en liste over mange af de ting man laver i et hjem. Også mange af små-opgaverne. For at vise hvor meget der egentlig laves og fordi jeg havde lavet et forslag til opgaver, men ville hun, kunne hun bytte ud med noget andet. Støvsuge underetage, rense stålvask med stålrens, tømme genbrugskasser ud i vores container og bære vasketøjskurven i kælderen, hvis den er fyldt. Det er fast om tirsdagen.. Og hun skal også rydde af bordet om aftenen. Nogle gange hjælper hun ekstra til helt af seig selv. På den måde deler vi og det bliver hyggeligt at kunne gå og snakke mens man rydder op. At lave lektier, hænge tøjet på bøjlen når hun kommer hjem, rydde op og gøre rent på sit værelse er en selvfølge. Har hun brug for hjælp får hun det selvfølgelig. Men det er vigtigt hun kan se resultater af sine gøremål. Hun skal føle hun er nødvendig for at det hele fungerer og vi har på den måde allesammen lidt mere tid til hygge og fornøjelser. Det må være forfærdeligt at få følelsen af at være ligemeget og unødvendig.

    ReplyDelete
  20. Jeg er så rørende enig med dig! Jeg kunne ikke drømme om at betale min datter for at hjælpe til - ville blive Så trist, hvis jeg om nogle år bad min teenager om f.eks. at tage opvasken og hun så svarede "Hvad får jeg får det?". her i huset hjælper alle til, fordi vi alle er en del af familien - så er der lige det der med, at lommepenge er en god ting, fordi det er sundt at lære at spare op: Min datter fik fire kroner da hun var fire år, fire en halv da hun var fire et halvt osv. :o) - meeeeen jeg har får nyligt måttet sande at det trods alt er for lidt - det tager jo årevis at spare sammen til noget som helst. Så nu får datteren min 50 kr. om måneden - hvis hun øver sig flittigt på sine instrumenter. Det har hun egentlig altid gjort - men jeg skal ikke udelukke at klaveret får en ekstra tand, nu hvor der er en gulerod :o)

    ReplyDelete
  21. Jeg har ikke selv børn endnu, men kan sige lidt om, hvad der har fungeret for mig, da jeg var barn.
    Hjemme hos mig fik vi lommepenge fra vi vel begyndte i skole, vil jeg tro. Det var ikke meget, og vi fik dem ikke for at lave bestemte opgaver - netop fordi vi skulle hjælpe til. Senere fik jeg rengøringstjansen i hele huset (da jeg blev teenager), hvilket jeg fik ekstra penge for.
    I 4. klasse havde jeg af disse lommepenge sparet sammen til at købe min egen symaskine. Jeg har den i øvrigt stadig, 15 år efter.
    Ud over det, og det er for mig her, det interessante kommer, så fik jeg tøjpenge fra jeg startede i 6. klasse. Muligvis har jeg bare været pligtopfyldende, men fra da af skulle jeg selv betale alt tøj, jeg købte min første mobiltelefon et år efter (en Nokia 3210, det var dengang) for mine egne sparepenge og skrev alt ned, jeg brugte penge på og igen de penge, jeg fik ind. Med andre ord begyndte jeg faktisk at lave regnskab over min egen økonomi fra 6. klasse, og det virker stadig den dag i dag.
    Jeg skal ikke kunne sige, om det hjælper alle. Jeg kan se, at mine brødre har et lidt andet forhold til penge, end jeg har. Jeg er nu 25, og har aldrig haft minus på min konto, hvilket jeg har fundet ud af, åbenbart ikke er normalen ikke at have prøvet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at min økonomiske forståelse og det at lave regnskab og lægge budget, det kom så tidligt, fordi mine forældre gav mig penge til selv at købe tøj osv. for, som jeg selv måtte finde ud af, hvordan jeg ville bruge dem. Men jeg kan måske godt se, at denne taktik ikke nødvendigvis virker for alle børn fra 6. klasse. Men det virkede for mig.

    ReplyDelete
  22. Er helt enig. Vi er en familie og vi hjælpes. Desværre glider det ofte ud for os, vi er ik altid vedholdende nok. Lommepenge får de ikke, de er 6 og 9 år. Min mand mener lommepenge er fint (og karakterpenge - det giver hans søster) Jeg syntes godt de kan få penge når de bliver ældre men ik for at hjælpe. Karakterpenge er jeg også vildt uenig i. Man skulle gerne være flittig i skolen af andre grunde. Hilsen Mette

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak;o) Ja, det kan være svært at være vedholdende... Det kræver en hel del planlægning og indimellem er det svært i et travlt liv, men så længe der er fokus på det, er det jo en rigtig positiv ting!!

      Delete
  23. Helt enig. Jeg synes faktisk, at vi ved ikke at inkludere børnene i de daglige gøremål, udelukker dem fra fællesskabet i en tid, hvor vi ellers ironisk nok ivrigt snakker 'inklusion' i folkeskolen. De har da som alle andre brug for, at der er brug for dem og for at være værdifulde for et fællesskab på flere måder. En logik man er helt bevidst om ift. arbejdsmarkedet, hvor 'lediggang er roden til alt ondt' osv og derfor undrer det mig, at så mange ser det som synd for et barn, at vi stiller krav.
    Mine to piger hjælper til herhjemme, når vi handler osv. De brokker sig da indimellem over det, men jo ikke mere end at jeg nogle gange synes jeg hellere ville lave en masse andet et at vaske op :)
    Jeg blev så glad en dag, hvor min store pige på 6 år havde en veninde hjemme og lege og hun tager sin tallerken ud efter sin eftermiddagsmad. Veninden går fra sin og Astrid: "vi er en familie og så hjælper man hinanden" :)
    Tak for dine inspirerende indlæg, Lisbeth! Mvh Sidsel.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Skønt!! Ja, jeg er så enig og det er faktisk en virkelig god sammenligning i forhold til arbejdsmarkedet. Vi skal bare stille krav til vores børn... Høje krav!

      Delete
  24. Jeg kunne ikke være mere enig, endelig en "artsfælle" der har samme holdning som jeg har!

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!