Wednesday, November 6, 2013

Hvorfor vælge en hjemmefødsel?


Nu hvor jeg er gravid med mit fjerde barn, tænker jeg naturligvis på den kommende fødsel, og jeg glæder mig. Mine fødsler har helt sikkert været nogle af de største oplevelser i mit liv, og jeg er taknemmelig over, at jeg har haft tre gode og nemme fødsler i mit eget hjem.

Jeg har lyst til at skrive noget, om det at føde hjemme. Hvorfor min mand og jeg sammen valgte en hjemmefødsel og hvilke tanker, vi gjorde os om fødslerne på forhånd.

Jeg har født alle mine børn hjemme, og det er ikke så sædvanligt at fødslen den første gang også foregår hjemme, men af forskellige årsager føltes det som det tryggeste valg.

En god fødsel handler for mig om tryghed. Det er vigtigt, at man er et sted, hvor man kan slappe af og være fuldstændig tryg ved situationen.
Jeg har aldrig haft det godt på et hospital og har altid haft følelsen af, at jeg så snart jeg træder inden for døren, smider min intuition uden for på måtten og lægger alt i hænderne på 'kloge mennersker'. Hospitaler er en nødvendighed, men når det kommer til fødsler, er det absolut nødvendigt, at man mest af alt lytter til sig selv. Min store frygt var op til min første fødsel, at jeg ikke ville kunne lytte til min krops signaler, hvis jeg følte mig utryg.
Min mand og jeg gik til fødselsforberedelse, og vi besøgte fødegangen. Allerede der kunne jeg mærke, at det ikke var stedet for mig. Jeg syntes slet ikke om den kliniske atmosfære, lydende, lyset osv. Jordemoderen fortalte om alle de smertelindrene muligheder, og det tiltalte mig ikke. Jeg vidste, at det jeg aller mest ønskede mig var en helt naturlig fødsel, hvor jeg selv kunne styre, hvad der skulle ske.
Min mand og jeg talte en del om det. Først var han lidt nervøs ved tanken om hjemmefødsel. Folk har jo en tendens til at komme med alverdens forfærdelige skræmmehistorier, når man taler om fødsler, og da jeg nævnte idéen om hjemmefødsel, fik jeg også et par frygtindgydende historier med på vejen. Mange finder hjemmefødsel helt uansvarligt, for tænk hvis der opstår komplikationer sådan lige pludselig...
Jeg tror desværre, at det handler om uvidenhed og fordomme. Der er nemlig intet der tyder på, at det skulle være farligt og uansvarligt at føde hjemme. Snarere tværtimod!
Det tyder netop på, at man ved at være i trygge omgivelser og ved at undgå flytningen fra hjem til hospital midt i veerne får en mindre smertefuld fødsel med færre komplikationer.
Vi læste lidt statistikker omkring hjemmefødsler, og de talte klart til hjemmefødslernes fordel. Det var nok det der gjorde udslaget for min mand... Der er bare noget med mænd og tal!

Hele forberedelsen til hjemmefødslen var en god forberedelse på selve fødslen og en mental forberedelse på vores første barn. Vi lejede et stort kar, vi forberedte hvor fødslen skulle foregå, og vi fik hjemmebesøg af en jordemor inden fødslen. Da det hele gik i gang, kunne vi tage det hele roligt. Alt var forberedt, og vi skulle ikke ud af døren, men bare vente på at jordemoderen kom. Da hun kom, blev hun og havde ikke andre fødsler at tage sig af. Det var virkelig dejligt, at hun var der 100% for os.

Fødslen gik nemt og jeg havde veer i bare 4 timer, hvilket må siges at være en hurtig førstegangsfødsel. Selvom det naturligvis gjorde ondt, så følte jeg mig hele tiden oven på og i kontrol, og jeg følte aldrig, at smerten var så stor, at det var noget, jeg ikke kunne håndtere. Da jeg havde født, kunne jeg lægge mig i min egen seng og skulle ikke tænke på, at give baby tøj på for at vakle ind i en bil og køre hjem.
Jeg følte, at fødslen gik så godt, fordi jeg var tryg.

Min mand havde en stor rolle og kunne hjælpe til, og det er nok en af de ting der gør, at han i dag er den store fortaler for hjemmefødsler. Han var ikke en gæst, men den som kendte mig bedst og bedst kunne hjælpe mig. Vi var i vores hjem, hvor han også var på sikker grund.

Storm og Marthas fødsler var helt anderledes end Almas rolige fødsel og begge gange nåede jordemoderen ikke frem i tide. Alligevel har det været nogle gode oplevelser med meget få smerter, og jeg tror at meget af grunden til, at det er gået så nemt, er fordi jeg har kunnet lytte til mig selv og har været der, hvor jeg har det aller bedst og sammen med mennesker, jeg kender og som kender mig.

Det har klart været en kæmpe fordel, at mine børn har kunne deltage i fødslerne på deres betingelser, og jeg tror, at det er et kæmpe plus for tilknytning og søskendekærlighed, at få lov at opleve en bror eller søsters fødsel. I dag er det ikke ret ofte, at man har søskende med til en fødsel. For nogle er det grænseoverskridende, og nogle tror, at det vil være traumatiserende. Jeg mener helt sikkert, at det primært handler om vores egne følelser omkring det. Det er os voksne, som har en masse idéer om, hvad der kan være traumatiserende for vores børn, at fødsler er skræmmende, blodige osv. osv.
Storm var med til Marthas fødsel. Han sad ved siden af mig og var helt afslappet og rolig. Bagefter fortalte han meget om, hvordan det hele var foregået, og han stillede jordemoderen en masse sjove spørgsmål.

Man kan vælge hjemmefødsel hvis:

-man er sund og rask og har haft en normal graviditet.

-fødslen starter af sig selv (tidligst 3 uger før termin og senest 2 uger efter).

-barnet ligger med hovedet nedad.

Retten til hjemmefødsel er i øvrigt sikret ved lov.

Stil mig endelig spørgsmål hvis du vil vide noget om hjemmefødsler, og tak fordi du læste med så langt!

Det gør mig rigtig glad, når du kommenterer i en god tone - Når jeg skriver om hjemmefødsler, er det ikke fordi, jeg ikke kan lide hospitalsfødsler, eller har noget imod kvinder, som har andre synspunkter eller tager andre valg end mig. Man skal føde der, hvor man føler sig mest tryg og for mig har det været hjemme. 



16 comments:

  1. Jeg er også en klar fortaler for hjemmefødsler! Fødte min anden dreng derhjemme, og super god oplevelse:-) Gør det meget gerne igen! Kh. Mette

    ReplyDelete
  2. Jeg fødte vores andet barn hjemme. Og hvis vi skulle have flere børn, så ville det helt sikkert blive hjemmefødsel igen. Det var SÅ skønt, trygt og meget mere stille og roligt end ved første fødsel. Og så slap jeg for 15 min i taxa med ve-storm og 10 cm åben, som ved første fødsel ;-)
    Det allerbedste var faktisk bagefter. Jeg kunne bare lægge mig ned på sofaen (hvor fødslen foregik) med Iben i armene og slappe helt af. Ikke noget med at skulle med taxa hjem fra hospitalet 2-4 timer efter fødslen. På alle måder en fantastisk oplevelse.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Ja, har det som dig. Det bedste er helt sikkert, at man bare er hjemme og ikke skal flytte sig! Det har jeg også nydt rigtig meget!

      Delete
  3. Jeg har stor respekt for din holdning og dine følelser, og det er dejligt at høre at det har været gode opleveleser!
    Jeg selv arbejder med syge nyfødte på hospitalet og har selv født begge gange på hospitalet. Begge gange var gode og trygge fødsler, men jeg føler mig jo også tryg på hospitalet. Første fødsel endte dog med behov for hjælp, da min dreng var meget stor(og det var ikke ventet - jordmødrene skød 1,5kg forkert under fødslen!). Anden gang var fantastisk, jeg havde det faktisk som du beskriver, men jeg endte med bløde ned, hvilket krævede at jeg kom på operationsbordet med det samme. Jeg tænker absolut ikke mine fødsler som skræmmende, da jeg oplever mange fødsler ifm med mit job, men mere som en del af normen. Fødsler er smukke og hårde, men heller ikke ufarlige. Jeg ville personligt ikke turde føde hjemme(der er jeg desværre præget af mit job), men jeg har heller ikke lysten. Jeg tænkte det som positivt at være blandt fagfolk og stadig have en unik oplevelse med min mand, men lade al smerten/blod/rod mm. blive på hospitalet, mens vi kunne tage hjem. Begge gange har jeg haft JM helt for mig selv, og intet stress oplevet. Det jeg vil sige med det hele er, at jeg også synes de positive historier ved hospitalerne skal frem. Dermed ikke sagt at hjemmefødsel er forkert. Man bør gøre hvad man føler for, så længe man er godt informeret.

    ReplyDelete
    Replies
    1. Dejligt, at du har haft to gode hospitalsfødsler. Jeg mener netop, at man skal være der, hvor man er mest tryg og for de fleste er det på et hospital. Jeg synes bare, at det er vigtigt, at fortælle at der er andre muligheder. Kun 0,9% vælger at føde hjemme og det synes jeg er meget lidt i forhold til hvor mange, som kunne have glæde af en hjemmefødsel- med lidt mere oplysning! Selvfølgelig er du farvet af dit job, men statistikker viser, at det ikke er mere farligt at føde hjemme i forhold til at føde på et hospital og komplikationer opstår yderst sjældent pludseligt. I de fleste tilfælde, er det muligt i ro og mag at overflytte til hospital, hvis der er problemer. Det er selvfølgelig ikke noget man skal ønske sig, men godt, at det kan lade sig gøre. Min mor havde også en voldsom blødning efter min brors fødsel- hun blev overflyttet til hospital uden problemer...
      Og ja, man skal netop gøre det, som man er mest tryg og glad ved- så bliver oplevelsen og forløbet helt sikkert aller bedst! Tak for kommentaren!

      Delete
  4. Hej, jeg syns det høres dejlig ut selv om jeg nok ikke kan helt føle meg tryg nok hjemme. Ligevel er tanken på at ikke måtte ha komme os af sted, måske blive sendt hjem før man er indlagt og bagefter skulle komme sig hjem - da lyder det dejlig at bare kunne lægge sig i sin egen seng. Jeg synes de er føder hjemme er seje og havde min første fødsel gået helt almindelig ville det måske været noget jeg havde overvejet.

    ReplyDelete
  5. Jeg fødte min datter på hospital og det var en møg oplevelse. Jeg havde overvejet hjemmefødsel, men desværre ikke gjort noget ved det. Og ingen spurgte mig. Jeg fik en efterfødselsreaktion, nok fordi jordmoderen var inkompetent, og jeg netop havde smidt al min intuition ved dørtrinnet. Anden gang ville jeg føde hjemme. Alt var planlagt og jeg glædede mig. Desværre havde Ludvig en mislyd ved hjertet og han skulle derfor tjekkes efter fødslen. Fødslen endte i akut kejsersnit, da drengen stod skævt, og jeg ikke åbnede mig. Jeg er dog stadig overbevist om at mine fødsler havde været bedre og gået bedre, hvis jeg havde født hjemme. Jeg ville virkelig ønske at jeg kunne prøve, roen og følelsen af at klare det selv. Men sådan bliver det ikke desværre.

    ReplyDelete
  6. Hov.... Al mulig held og lykke til dig. Skal dine børn være tilstede?

    ReplyDelete
  7. Kender du Ina May Gaskin og hendes bøger? Utrolig inspirerende læsning op til en fødsel, fyldt med indspark til moderens egen fornemmelse, autoritet og selvtillid.
    Dejligt indlæg.
    KH Sara

    ReplyDelete
  8. dejligt indlæg! jeg var selv hjemmeføder med vores eneste barn, det valgte jeg af flere forskellige grunde, én af dem var - som du skriver - for at der var RO over fødslen og dermed over mig. Min mand havde brug for at snakke beslutningen igennem med jordemoder, og da hun bakkede 100% op og endda var vældig begejstret for beslutningen, overgav han sig. under graviditeten fik vi udelukkende positiv respons fra jordemødre og læger (på hospitalet), skræmmehistorierne kom fra vores egen omgansgkreds, lidt skørt ;) På daværende tidspunkt på Sydfyn, fødte man med ukendt jordemoder ved hjemmefødsler (det er vist ændret i dag, for man føder med kendt) og den jordemoder der kom til os, gav sig aldrig tid til at lære os at kende. Hun hånede mig fx da jeg gav hende besked om (hun sad i et helt andet rum end jeg var i) at vandet var gået. kort efter vandafgang dykkede vores datters hjertelyd og jordemoderen overflyttede os til hospital, men inden da skilte hun min mand og jeg fra hinanden, så jeg kørte i ambulance med en jordemoder jeg ikke var tryg ved og min mand måtte køre med en jordemoderstuderende. På hospitalet var der så mange mennesker (pga situationens alvor), at jeg ikke magtede at åbne øjnene, så fra vi ankommer, til jeg får min datter i armene, holder jeg øjnene lukkede det meste af tiden. Min mand nåede frem noget efter os, men var der til selve fødslen, men fik slet ikke mulighed for at være en aktiv del af fødslen, som vi ellers havde ønsket. Alligevel husker jeg min fødsel - MIN fødsel, den der foregik mellem min datter og jeg - som utrolig kraftfuld og smuk. Jeg oplevede ikke veerne som smertefulde i den forstand, snarere som en urkraft jeg først skulle lære at kende og da jeg kendte den, kunne jeg ...ikke tæmme den, men arbejde sammen med urkræften om vores fælles mål: at få mit barn sikkert ud i verden. Det lykkedes! Hun var sund og rask fra start af.
    Og efterfølgende fik min fødselsjordemoder en reprimande af overjordemoderen pga sin opførsel under fødslen. I samme ombæring fik jeg at vide, at de til enhver tid vil godkende en hjemmefødsel for os igen. Det gjorde mig glad, for selvom vores barn blev født på fødegangen, så er jeg hjemmeføder i hjertet :)

    ReplyDelete
  9. Sikke en fin og åbenhjertig beskrivelse. Jeg havde ikke på noget tidspunkt overvejet en hjemmefødsel da jeg var gravid med vores datter - jeg var simpelthen meget bange/utryg ved situationen. Men det til trods havde jeg en rigtig god fødsel på hospitalet, uden smertelindring og fødte kun 4,5 time efter vi ankom til hospitalet. JM troede at jeg ville føde da vi ankom til hospitalet (10 cm åben), men mine veer gik i stå (har efterfølgende fået at vide at det ofte sker når man flytter dyr under en fødsel) og jeg ville formentlig/måske have født promte derhjemme, hvis jeg ikke havde taget turen til hospitalet... Det syntes jeg giver stof til eftertanke...

    ReplyDelete
  10. Vi har "kun" én indtil videre og det var også en hjemmefødsel. Jeg får det fysisk skidt hvis jeg så meget som tænker på et hospital mens hjemmefødsel bare lød super hyggeligt - og var det!

    Gad simpelthen ikke ende som en af de der historier hvor der er 20 sygeplejerske og læger på stuen og man ikke bliver hørt, bliver "tvunget" til det ene og det andet...

    I stedet fik vi lov til selv at klare det i fred, ro og tryghed - og så tog JM og JM studerende da også lige opvasken i mellemtiden ;)

    (og det skal lige siges, at jeg IKKE rækker ned på hospitalsfødsler - men for mig er tanken om DEM det samme som hjemmefødsel er for de fleste - yderst skræmmende)

    ReplyDelete
  11. Elsker hjemmefødsel er! Var så parat til at føde nr 1 hjemme, men tæt på termin blev vi rådet imod pga evt. komplikationer, I stedet fødte jeg ambulant og tilbragte 4 timer i alt på hospitalet.. En fin oplevelse, dog ikke hjemme som ønsket. Nr 2 derimod, blev født hjemme, roligt og hurtigt.. Men måtte pga meget kraftige blødninger overflyttes efter fødslen. Men på trods af det var det en fantastisk oplevelse, og jeg vil til enhver tid være fortaler for hjemmefødsel. Jeg følte mig godt tilpas og tryg, og var i kompetente hænder, men med ro og frihed til selv at styre forløbet. Det aller vigtigste er den der mave fornemmelse. Så skal det hele nok gå.

    ReplyDelete
  12. Hittade precis till din blogg och gillar den skarpt redan! Och angående hemmafödslar så håller jag helt med dig, jag planerade att föda våran första hemma eftersom jag har en djup sjukhus skräck. Här där jag bor är det väldigt ovanligt att få hjälp vid hemförlossning, och jag fick absolut ingen hjälp... jag gick på flera samtal för förlossnings-rädda och jag har aldrig blivit så dåligt behandlad i hela mitt liv.. jag ville faktiskt hellre dö än att föda på sjukhus.. Men sen läste jag mycket om hemförlossningar och bara tanken att jag skulle föda hemma hjälpte mig genom min graviditet och jag kunde glädjas lite mer av att vara gravid. Jag åkte in till sjukhuset i alla fall för att föda för jag hade ingen att fråga om vad som var normalt och det gick så fort.. tyvärr är det så att via barmorskor och sjukhus så får man mest höra om snittet (12h) så jag var inte beredd på att det skulle gå fort och åkte in. Detta ångrar jag jätte mycket idag eftersom det gick så bra och jag är mest ledsen över att jag inte kände mig trygg vilket resulterade i att jag inte vågade säga hur jag ville ha det och spände mig så det gjorde ännu ondare... Jag vet inte om jag vågar skaffa flera barn eftersom det gick så bra med första.. det känns som att jag inte kan ha en sådan tur igen om du förstår? men om jag skulle bli det så skulle jag föda hemma :) Människan är inte mer än ett djur och det finns inte ett enda djur som går till en otrygg upplyst steril plats för att föda! de flesta går till en trygg mörk plats där de kan koppla av! Tack för att du tog upp detta, jag tycker att vi borde sprida kunskapen om hemförlossningar så att alla förstår att man har rätt att välja hur man vill och så att folk kan sluta tycka att man är dum i huvudet och självisk för att man vill föda hemma! Tack :)

    ReplyDelete
  13. Hvor lyder det dejligt:) Havde jeg muligheden ville jeg også føde hjemme hvis barn nr 3 sku melde sig. Men efter kejsersnit må man ikk føde hjemme, desværre! Håber du har en dejlig gravidite, nyd den (er lidt misundelig;) Mys

    ReplyDelete

Tusinde tak fordi du giver dig tid til at lægge en kommentar. Det gør mig rigtig glad og er med til at vise, at du får noget ud af det, jeg skriver!